Kan usunde spisevaner etableret i barndommen trække spor ind i voksenlivet? Bestemt. Kan man være genetisk disponeret for overvægt? Muligvis. Lever vi et samfund, hvor det er let at træffe valg, der fører til overvægt? Klart. Jeg anerkender altså nogle af de nuancer, som Signild Vallgårda fremfører i sit modsvar til Emilie Jägers fornuftige indlæg om, at det ikke er sundt at være tyk. Men bare fordi diverse omstændigheder kan gøre noget svært, er der stadigvæk tale om valg. Det burde være indlysende for enhver.
For ca. to år siden vågnede jeg på Rigshospitalet med slanger i halsen. En alvorlig ulykke havde medført en amputation af store dele af min ene hånd. I det efterfølgende halve år var jeg henvist til en sygeseng, hvor jeg lå i en cocktail af cookie dough og morfin, når jeg ikke gennemgik en af de utallige operationer, som min tilstand krævede. Jeg stoppede efter kraftig opfordring fra Rigshospitalets overlæge med at ryge med henblik at fremme helingen af det, jeg havde tilbage af min hånd – hvilket kun accelererede mit indtag af vaniljeis med kagedej.
