Lad mig starte først med at skrive, at jeg har det meget stramt med, at Paludan er blevet ansigtet på den principielle kamp. Dernæst, at jeg personligt ingen respekt har for det at brænde bøger.
På grund af mine rødder i Afghanistan har jeg svinget mellem for og imod et forbud. Bogafbrændinger minder mig om Taleban og deres nedbrænding af afghansk litteratur. Historien har lært os, at den slags udføres af hovedløse ekstremister, der ikke har andre midler. De kan hverken beherske ord eller andre udtryksformer, og derfor tyr de til en billig og fantasiløs protestform.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

