Der findes en grøn juvel i København. Træerne er store, smukke og værdige. Under mulde ligger gamle københavnere begravet, som sikkert ville smile varmt, hvis de kunne se det rige liv, som hver dag udspiller sig oven på deres næsten glemte grave. I den første del af dagen er det børnenes park. De går til skole under de vældige træer, og i løbet af dagen bruger de parken til undervisning, sport og leg. Om eftermiddagen kommer de unge til. De spiller spil, går på liner udspændt mellem træernes kæmpe stammer, kysser og drikker. Bedsteforældre spiser is med børnebørnene, der bader i springvandet. Ved solnedgang bliver parken stille. Hundelufterne bevæger sig stille gennem, og områdets sprittere runder dagen af med en sidste bajer og snak.
Den grønne juvel er Hans Tavsens Park på Nørrebro, lige på kanten af Assistens Kirkegård, og den rummer en dramatisk historie. Under den store koleraepidemi i 1853 døde 4.700 københavnere af sygdommen på grund af overbefolkning og dårlige sanitære forhold. Mange blev begravet i udkanten af Assistens Kirkegård, i den nuværende park, og der ligger de endnu, som et fundament for deres efterkommeres liv.
