Jeg har mere end en gang nikket indforstået, når nogen i en samtale har brugt termen ’postfaktuelt’ – uden i øvrigt at have den fjerneste idé om, hvad fanden folk mente. Men jeg er blevet klogere, ikke mindst takket være en karakter som Donald Trump, som i den grad viste os alle sammen, hvad konsekvenserne af at leve i det postfaktuelle samfund kan være, og hvordan man kan udnytte det faktum, at hvis man bare fortæller en løgnehistorie nok gange, ja, så tror mange, at det er sandhed.
Desværre har jeg inden for mit eget felt – sundhedsvæsnet og sygeplejerskefaget – de senere år set en bekymrende tendens til, at myter, historier og i mangel af et bedre ord ’teorier’ får lov til at fylde mere og mere. Hos meningsdannere på diverse medier, men desværre også blandt de af vores politikere, der er sat til at varetage dette for samfundet så vigtige område.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

