En fælles bekymring

S om dansk-israelsk jøde er jeg berørt af bekymringen for gidslerne i Gaza, som alle i Danmark også bør være. Natten til mandag tog jeg sammen med en gruppe ud og hængte plakater op af de over 200 gidsler, der er taget af terrororganisationen Hamas. Siden 7. oktober har jeg følt en dyb og konstant sorg over angrebet på de civile beboere i de israelske landsbyer omkring Gazastriben. Hver dag hørte jeg flere detaljer om de mange gidsler og de grusomme måder, de blev behandlet på. Det har især været chokerende at høre om de mange spædbørn, der blev taget fra deres mødres arme og ført ind i Gaza.

Min bedste venindes storebror, Tomer Segev, var med til festen i Re’im, som Hamas angreb ved at skyde mod over 300 uskyldige, voldtage kvinder og tage flere som gidsler. Efter tre dages frygt og søgen fik familien Segev den forfærdelige besked, at Tomer var blevet myrdet. En af hans veninder, som overlevede angrebet, fortæller, hvordan hun selv flygtede i bil fra festen og mødte en politibetjent, som pegede hende i en sikker retning. Hun opdagede dog hurtigt, at bag betjentuniformen var der en Hamas-terrorist, som havde dirigeret alle i baghold på en blind vej, hvor de blev beskudt. Hun flygtede derfra til fods og fik ly ved en kibbutz.