Debatindlæg afAmalie Nygaard

Pædagogstuderende

Vi tror, vi ved, hvilke børn der er i fare for at mistrives. Men det er farligt kun at tage udgangspunkt i faktorer som forældres uddannelse og økonomi, når vi skal finde de børn, der har brug for vores hjælp.

Pædagogstuderende: »Er der én ting, jeg har lært af min opvækst, så er det, at man aldrig ved, hvad der foregår bag lukkede døre«

Lyt til artiklen

For 3 år siden fik jeg besked på, at jeg ikke skulle regne med nogensinde at komme i fuld beskæftigelse – at bestræbe sig på 15 timer ugentligt var højt sat, fordi et liv i overlevelsestilstand havde betydet, at min stresstærskel nu var betydeligt lavere end gennemsnittets.

Jeg kan så afsløre, at de ikke fik ret. Jeg kommer måske aldrig til at være den, der påtager sig ansvaret for tusindvis af fritidsaktiviteter og jonglerer med frivilligt arbejde ved siden af, men jeg læser til pædagog, og har gjort det i snart halvandet år. Jeg klarer det faktisk ret godt, vil de fleste mene. Men efterhånden som jeg kommer længere ind i det pædagogiske fag, har jeg opdaget, hvor meget det udelukkende er min egen fortjeneste, at jeg står her, hvor jeg står i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her