Arne Cederborghar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Arne Cederborghar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afKathrin Wessendorf

Direktør, International Work Group for Indigenous Affairs i Danmark

I Danmark skal skolebørn kunne forstå både norsk og svensk. Grønlandsk er til gengæld ikke et krav. Det smitter af på vilkårene for grønlændere i Danmark.

Direktør: Pratar du svenska? Det gør danskerne. Men grønlandsk kan ingen

Lyt til artiklen

Nævn et ord på svensk. Nævn et på norsk. Det kunne du nok godt. Nævn så et på grønlandsk. Du kan selv vælge, om det skal være inuktun eller kalaallitsut. Eller en anden af de dialekter, der tales i Kalaallit Nunaat.

I Folkeskolens Fællesmål i dansk for 2. klasse-elever står der, at: »Eleven kan med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk. Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk«.

Arne Cederborghar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her