DBU er begyndt at afholde ’silent’-stævner, som er fodboldstævner, hvor forældrene ikke må komme med negative eller ’coachende’ tilråb fra sidelinjen. Ideen er, at børnene skal have lov til at spille i fred, træffe deres egne beslutninger og i det hele taget bare nyde at spille fodbold. Og det er jo en glimrende ambition, især når der har været talrige eksempler på forældre, der har pacet, råbt og skreget og i det hele taget været ude af kontrol på sidelinjen.
Og nu har jeg så prøvet at deltage i sådan et stævne som træner for min søns fodboldhold. Og jeg må sige, at jeg til min store overraskelse overhovedet ikke bryder mig om det. Der var en underlig mat atmosfære. Der var unaturligt stille, og kun en gang imellem var der forældre, der klappede eller sagde »flot« efter en vellykket aktion. Men det var kunstigt. Og mit hold følte sig hæmmet af det. I hvert fald var de ikke lige så sprælske og ærgerrige, som de plejer at være.
