Når børn i skole og SFO arbejder med praktiske aktiviteter, såsom madlavning eller digital kodning, kobles håndværket ofte til kreative opgaver. Dette er oplagt, da hænder og skabende arbejde historisk har været forbundet. Eksempler på dette er keramikeren, der former skåle, eller landmanden, der finder løsninger på udfordrende problemer.
Men selv om koblingen mellem kreativitet og håndværk er oplagt, har den været forstyrret af forestillinger om kreativitet, der utilsigtet har degraderet håndværksfagene og samtidig reduceret deltagelsesmulighederne for børn i skole og SFO. I disse forestillinger om kreativitet hyldes intellektuelle koncepter frem for manuelle teknikker.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
