Den moderne julefortælling mangler en fællesskabende fortælling, som alle kan se sig selv i. For kun en femtedel af os er kristne, kun halvdelen har råd til julen, og for næsten alle drukner den i stress på et tidspunkt, hvor mørket truer med at sende depressive i sygesengen. Må jeg foreslå at se lidt på fortidens visdom og fejre julen som en markering af årets korteste dage?
For mange drukner julen i forbrugerisme, hvilket naturligvis stresser dem, der ikke har råd. For andre er det fokusset på kernefamilien, der dræner deres juleånd, fordi de ikke har en – eller er medlem af en mindre velfungerende slags. Og få af os køber efterhånden fortællingen om, at den almægtige skabende kraft af hele universet manifesterede sig i mennesket Jesus Kristus, som blev født af en jomfru 25. december.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

