Hvornår blev jonglering med arbejde, sociale forpligtelser og personlige projekter så svært, at hele den danske befolkning pludselig påstår at være stressramte? Lad os være ærlige: De fleste af os er ikke virkelig stressede.
Vi har altid prædiket personligt ansvar og individuel frihed, men hvad bliver der af de værdier, når vi bruger ordet ’stress’ som en universal undskyldning? Det er på tide, at vi genopdager værdien af at tage ansvar for vores eget liv i vores daglige sprogbrug.
At kalde enhver form for travlhed for ’stress’ er ikke blot en overdrivelse, det er en nem undskyldning for ikke at tage kontrol over vores egne liv. Derudover er det også en stærk negligering af de mennesker, som rammes af den virkelige stress. Dem, som taber deres hår, ikke sover om natten og oplever forhøjet puls eller vejrtrækningsproblemer. Det er dem, som du tager tid fra, når du brokker dig over, at det er hårdt at skulle have 12 i dit gymnasieprojekt.
Lad os være realistiske – tid og energi er begrænsede ressourcer, og det er vores eget ansvar at forvalte dem. Hvis du er overvældet af dine forpligtelser, undlad at bebrejde samfundet eller anklage omgivelserne for at have skabt en konspiration rettet mod dig. Dine følelser er simpelthen et resultat af dine egne valg og prioriteringer. Hvis du føler, at du har for travlt, er det på tide at træffe ansvarlige beslutninger og fravælge noget i dit liv. Hvis du påtager dig det ansvar, så slipper du for at ende som de virkelig stressramte.
Tid og energi er begrænsede ressourcer, og det er vores eget ansvar at forvalte dem
Kære forældre, I har stadig et ansvar for, hvordan I opdrager jeres børn. De unge i dag er små perfektionister, der tror, verden står og falder med dem. Perfekthedskulturen må stoppe. Jagten på 12-taller, på at være socialt populær og være overmenneske med to studiejob og på at være førstevalg til hver eneste fodboldkamp er udtryk for et ønske om at være perfekt, men det bør ikke være stress-skabende. Måske skulle forældre lære deres små putter, at man ikke kan alt, og det er faktisk helt okay. Nogle ting er man dårlig til, andre er man god til – velkommen til den virkelige verden!
I et lille land som vores, hvor folk tilsyneladende betragter travlhed som statusgivende, er det på høje tid at råbe stop og konfrontere den udbredte og totalt overdrevne brug af ordet ’stress’. Overvej, hvor meget ventetiderne hos psykologer ville skrumpe, hvis de unge kunne få øjnene op for noget andet end deres egen navle! Prioriter din tilstedeværelse og din tid, og drop den narcissistiske idé om, at verden kun drejer sig om dig.
I stedet for at jamre over vores såkaldte ’stressede’ liv, burde vi tage et reality check og omfavne det uundgåelige ansvar, der følger med voksenlivet. Slå dig fri af samfundets forventninger og tag beslutninger baseret på dine egne mål og værdier. Næste gang du får lyst til at proklamere, at du er ’stresset’, så overvej lige, om du virkelig står i en uundgåelig krigszone, eller om det bare er på tide at trække bukserne op og tage ansvar for dine egne valg og handlinger.
Dårlige perioder? Ja, de er en del af det at være menneske, og det betyder ikke, at universet er på nippet til at implodere. Det er bare en menneskelig følelse, som man må forholde sig til.
Kravene er de samme som altid, men individets håndtering af dem har ændret sig. Vi er blevet indoktrineret med ideen om, at vi konstant skal være i udvikling, ellers risikerer vi at blive udkonkurreret af alle de andre ’supermennesker’ på vejen. Men ingen er supermennesker. Vi er bare virkelig gode til at få det til at se ud, som om at vi kan det hele til UG, men på den halve tid af alle andre. Guess what? Sådan er der ingen, der er..
Så unge mennesker, det er på tide at vågne op! Tag jer sammen, og reflektér over, om jeres liv virkelig er så hårdt, som I påstår. Måske er det på tide at indse, at det ikke er verden, der presser jer, men jeres egne skyhøje forventninger og den evindelige jagt på at overgå alle andre, der gør det. Drop selvmedlidenheden, og sæt livet i perspektiv.
fortsæt med at læse
Mærk efter mig her, mærk efter mig der
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


