I bedste fald er der tale om en fejltagelse fra Udenrigsministeriets side. I værste fald endnu en indikation på, at Danmark gradvis tilnærmer sig det såkaldte »ét Kina-princip«, som Beijing forsøger at påtvinge resten af verden. Altså at »Taiwan er en uadskillelig del af Kina«. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder man en oversigt over Danmarks fire repræsentationer i Kina, som ud over ambassaden i Beijing og konsulaterne i Shanghai og Hangzhou også tæller handelskontoret i Taiwan. Problemet er dog, at Danmark – ligesom de øvrige vestlige lande – officielt set ikke tilslutter sig ét Kina-princippet, og at man fra dansk side blot anerkender Folkerepublikken (siden 1950) som den eneste retmæssige repræsentant for Kina i det internationale samfund (dvs. ét Kina-politikken).

At det nok vil være naivt at afskrive Kina-stemplet på det danske handelskontor i Taiwan som en banal fejltagelse, skyldes, at andre indikationer synes at pege i samme retning. I forbindelse med et møde mellem daværende udenrigsminister Jeppe Kofod og hans kinesiske kollega, Wang Yi, i november 2021 udsendte det kinesiske udenrigsministerium en pressemeddelelse, hvori Danmarks tilslutning til ét Kina-princippet hilses velkommen (flittigt videreformidlet i de engelsksprogede kinesiske statsmedier). Men i stedet for et officielt dementi nøjedes Udenrigsministeriet med at konstatere, at man skam havde »mindet kineserne om« Danmarks ét Kina-politik, da Jyllands-Posten begyndte at bore i historien.