Gavner det et barn med problemer, at det bliver omgivet af ukendte voksne, bliver indkaldt til møder og samtaler og afkrævet svar på svære spørgsmål og tvunget til at forholde sig til svære voksenproblemer? Er anonyme indberetninger til det offentlige om barnets og barnets families problemer en velment håndsrækning, som kan gøre mere skade end gavn?
Forlanger barnets lov for meget af barnet?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

