Det er en klar septemberdag med høj himmel. Mine udenlandske venner og jeg er nået frem til Hostrup Strand i Vestsallings storslåede natur. Jeg har lejet et fiskerhus, der læner sig idyllisk ind i skråningen i læ af fyrretræer, brombær og gamle æbletræer. Vi er der en lille uges tid. Tager gode ture til Spøttrup, Doverodde, Neessund, Mors, Glyngøre. Vi udforsker området, vi bor i, nyder roen i det lille hus, hvor udsigten hele tiden får os til at gætte på, hvilke øer og halvøer det nu er, vi kan se. Vi er på min hjemegn, i Salling.
Det er vandet, Limfjorden, der tiltrækker sig opmærksomheden her, den store udstrakte flade i evig bevægelse, grå, blå, hvidlige farvetoner i rytmiske skift. Kysten er stenet fjordkyst, et par hundrede meter sydpå er der en lille bro ud for et tidligere leje, vandet er lidt uklart. Min ven Tommaso har stor lyst til en dukkert, og vi ligger på stranden, lader blæsten og vandets lyde ramme os.
