Som nyuddannet tømrersvend fik jeg stukket mit eksamensbevis i hånden efterfulgt af rektors ord: ’Antaget’.
Det betyder, at man er bestået med en karakter mellem 02 til 7 på 7-trinskalaen. Det er en tradition, som mange dimittender før mig har oplevet. Traditionen er, at man i en sal fyldt af håndværksmestre, potentielle chefer/kollegaer og familiemedlemmer bliver udstillet med ’antaget, antaget med ros, antaget med bronze eller antaget med sølv’, alt efter hvor langt oppe på karakterskalaen, man ligger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

