Da jeg var 19 år gammel, troede jeg, at meningen med livet skulle findes gennem arbejde. Jeg havde lige fået min første voksenkæreste, og tidligt i forholdet ville jeg forventningsafstemme: »Du skal vide, at jeg kommer til at arbejde 50-60 timer om ugen resten af livet. Sådan er jeg bare«. Bum.
Forholdet gik i vasken. Jeg havde underprioriteret venner og ungdomsliv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.