Det var en vintermorgen i december 2019, og jeg kunne simpelthen ikke stå op. Jeg gik i 9. klasse, og jeg havde bestemt ikke lyst til at komme af sted i skole. Det var koldt, når jeg tog dynen af, så jeg gravede mig langt ned under den for at holde varmen. På den måde gjorde jeg det endnu sværere for mig selv at stå op og komme i skole. Mine forældre var søde og fornuftige og prøvede på bedste vis at gøre, hvad de kunne, for at få mig ud af sengen, men intet så ud til at virke. Jeg kom ikke i skole og stod først op, da dagen var lys. Det var én af mange morgener som denne.
Da jeg i begyndelsen af mine teenageår blev ramt af den mistrivsel, som alt for mange unge døjer med, var jeg faktisk overbevist om, at problemet kunne løses med gratis psykologhjælp. Jeg var træt af ’Du kan godt selv’-kampagnen fra Liberal Alliance, og jeg havde en klar forestilling om, at mistrivselskrisen skulle løses med tiltag fra politikerne på Christiansborg. Koste, hvad det ville.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
