Skal Danmark boykotte idrætsbegivenheder i lande, hvor der eksempelvis er grove overtrædelser af menneskerettighederne, skal det ske som led i en generel boykot anført af regeringen eller overstatslige institutioner, hvor politiske bånd samtidig kappes og handelsaktiviteter indstilles. Det kan aldrig blive idrættens kamp alene.
Vores opgave er at understøtte og udvikle atleter, som mødes i turneringer rundt om i hele verden. Vores opgave er ikke politisk. Atleter, trænere m.fl. skal ikke tages som gidsler i en kamp, som de ansvarlige politikere ikke har lyst til at kæmpe fuldt ud.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

