Alternativet har sparket gang i en debat om den repræsentative bredde blandt deltagere i paneldebatter. De vil ikke længere deltage i debatter, hvor kvinder ikke er repræsenteret. Og Alternativet har ret i, at der mangler bredde i debatten, men det er ikke kun kønsfordelingen, der er skæv.
Den offentlige debat er også skæv, når man ser på uddannelsesbaggrund. Vi faglærte og ufaglærte udgør 65 pct. af befolkningen, alligevel udgør vi ikke en særlig stor del af debatten. Alt for tit er vi helt fravalgt. Alt for tit er paneldebatterne udelukkende cand.dit og cand.dat.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

