Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for små selvstændige tyskere - og en dårlig dag for USA's katastrofeberedskab

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for ...

Små tyskere har en barndom fyldt med gode dage. I hvert fald hvis man spørger den amerikanske forfatter Sara Zaske, der har skrevet en bog om at flytte til Berlin med sin fireårige datter Sophia.

Bogen hedder ’Achtung Baby’, og pointen er i korthed, at tyske børn opdrages frit og til et liv i selvstændighed; børnehavebørn bader uden tøj og tager bekymringsfrit på soveaftaler hos hinanden. Imens vokser deres amerikanske jævnaldrende op under tæt overvågning af de voksne. Og får de endelig lov at gå ud for at lege, sker det på kedelige legepladser, som mest er designet til at undgå sagsanlæg efter faldulykker.

»Vi har skabt en kontrolkultur. For at beskytte vores børn og for at gøre dem bogligt og akademisk stærke har vi fjernet vores børns fundamentale frihed og rettigheder, friheden til at bevæge sig, være alene – bare i få minutter – løbe en risiko og tænke selv«, skriver Zaske. Hun opfordrer amerikanske forældre og politikere til at slappe lidt af og ’fortyske’ deres børns hverdag. Jawohl ...

En dårlig dag for ...

FEMA. Det er ikke nemt at købe ind og lave mad til mange, og USA’s katastrofeberedskab Fema underpræsterede da også, da de skulle hjælpe ofrene fra den orkan, som ødelagde Puerto Rico i september. Det var den katastrofe, hvor præsident Trump valgte at kaste køkkenruller ud til ofrene.

Men Fema skulle altså bruge 30 millioner måltider, der kunne deles ud til nødlidende og lavede en kontrakt med Tiffany Browns selskab, der kunne se frem til en betaling på 156 millioner dollars. Tiffany Brown hyrede fluks et firma med 11 ansatte og erfaring fra bryllupscatering.

Men det var trods alt lige i underkanten, og da de første 18,5 millioner måltider skulle leveres, var der kun lavet 50.000. Så afbrød Fema samarbejdet; det var i øvrigt sjette gang, Tiffany Brown ikke kunne honorere en kontrakt med den amerikanske regering. Hun mener, at Fema selv bærer skylden for miseren, fordi de ikke sendte hende hele beløbet på 156 millioner dollars forud, og hun varsler et sagsanlæg, hvor hun vil kræve en erstatning på 70 millioner dollars.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce