Det er torsdag. Klokken nærmer sig 18.53, og du cykler mod Skuespilhuset. Solen har skinnet hele dagen og efterladt en åben himmel med kig til den halve måne og Rigshospitalets helikopter. Da du kommer frem, stiller du cyklen og går langsomt op ad den skrånende indgang, mens vandet klukker.

Svingdøren trækker dig med ind i varmen, hvor glitrende gæster møder dit blik. Du ser krystallerne i loftet, som virrer af spænding og sender små fornemme glimt ud i rummet. Det ligner i hvert fald krystaller.