Kristoffer Helmuth er som snydt ud af næsen på sin far. Stemmens lyse hæshed rammer heller ikke langt forbi, når den unge skuespiller fremsiger sine replikker på den lille teaterscene på Vesterbro. Energien derimod kan spores helt tilbage til farfaderen og oldefaderen. Den er høj og ekspressiv med en meleret undertone af lune og noget sitrende farligt.

Endnu en ung skuespiller dukker op på scenen. Lue Dittmann Støvelbæks replikker falder skarpt og præcist på det samme lidt sløve københavnske som hans fars, og ligesom ham er han en høj og bredskuldret lemmedasker, mens øjnene og øjenbrynene nok mest kommer fra mor.