For fem år siden forlod amerikaneren Matt Orlando sin stilling som køkkenchef på Noma for at åbne sit eget sted på Refshaleøen.
Her forvandlede han et 60 år gammelt værktøjsdepot for skibsarbejdere på B&W-værftet til restauranten Amass, som bevarede de rå rammer og graffitien på væggene og desuden fik en stor glasfacade og panoramaudsigt over markerne og til restaurantens egen 500 kvadratmeter store køkkenhave.