Så er København igen en kunstmesse værd. Endda to messer, placeret i hver sin del af byen og med hver sin profil.
For ud over Chart på Charlottenborg er der også Code Art Fair i Bella Centret, som ikke ønsker at stå tilbage. Lidt ubeskedent lancerer Code Art Fair sig som ’Skandinaviens eneste internationale kunstmesse’. Eneste? Jamen, hvad er Chart så? For her har man samlet hele 32 gallerier, og de er blandt de førende i Norden, hvad der dog ikke forhindrer disse nordiske kunstnere i at have betydelig international rækkevidde.