Er du vant til at shoppe dit genbrugstøj i det populære Veras Market? Så skal du fra november måned til Reffen for at finde genbrugsguldet.
Når Veras Market 4. november slår dørene op for vintersæsonen, bliver det nemlig i deres nye vinterhjem på Københavns nyeste madmarked, Reffen. Med flytningen kommer genbrugstøjmarkedet tilbage til sine vante rammer blandt madboder - noget, der glæder markedets grundlægger, Rebecca Vera Stahnke.
