John Grant skriver ofte tekster om sin homoseksualitet, der af mange opfattes som sarkastiske. Selv kalder han sig for en kyniker.
Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

John Grant skriver ofte tekster om sin homoseksualitet, der af mange opfattes som sarkastiske. Selv kalder han sig for en kyniker.

iBYEN

11 spørgsmål til John Grant, ugens stjerne i København: »Den hårde virkelighed er, at verden er ligeglad med, hvad der skete med dig, da du var barn«

Den amerikanske sanger John Grant giver i aften koncert i Vega. Ibyen har taget en snak om København med sangeren, der skal på jagt efter en dansk pølse, mens han er i byen. Han har nemlig hørt, at det skulle være godt.

iBYEN

Han er selvudleverende, skriver bittersøde sangtekster og erklærede sig i 2012 for HIV-positiv midt på scenen. Det er selvfølgelig den 49-årige amerikanske sanger, vi taler om.

I aften spiller han koncert i VEGA. Vi har taget en snak med sangeren forud for hans optræden.

Hvor er du lige nu, og hvad lavede du for en time siden?

»Jeg ligger på min seng på et hotel i Manchester i England, og for en time siden var jeg på Starbucks for at købe en kop kaffe«.

Hvad er den vildeste madoplevelse, du nogensinde har været ude for?

»Jeg har aldrig fået insekter, men en af de skøreste madoplevelser har for meget været, da jeg gik i skole i Tyskland, og en af mine venner lavede komave og peanutsuppe til mig en aften. Det var meget gummi-agtigt og smagte lidt af dårlig hundeånde. Mens jeg forsøgte at tygge mig igennem det som et stykke gummi, kiggede han på mig og sagde: ’Det ligner ikke, at det kommer til at fungere for dig’. Jeg undskyldte og undskyldte«.

Hvor håber du, du kan finde god mad i Danmark?

»Jeg har lige set den danske film ’Den Skyldige’, som jeg synes var virkelig god. På et tidspunkt i filmen snakker en fyr i telefon med en pige og nævner pølse. Så jeg ser frem til at finde en god svinepølse et eller andet sted«.

Hvad er din favorit drink, og kan du få den nogen steder i København?

»Peanutbutter-shake. Jeg ved ikke, om jeg kan finde det i København. Jeg drikker egentlig heller ikke så mange shakes lige nu, fordi jeg til en hvis grad forsøger at holde mig til den slanke linje. Men hvis jeg falder over et sted, der har peanutbutter-shakes, betyder det intet, om jeg forsøger at være sund eller er. Så bliver jeg bare nødt til at have en«.

Er der noget, du gerne vil opleve, mens du er i København?

»Det her kommer til at lyde fortærsket, men min yndlingsting er at gå rundt og lytte til folk, der snakker dansk. Jeg elsker lyden af det - det er meget sært og unikt. Jeg skal selvfølgelig også kigge på de smukke danske mænd. De er ovenud lækre. Måske svinger jeg også forbi en pladebutik. Jeg kender godt nok kun en pladebutik i Danmark, og det er Route 66 i Aarhus. Sidst jeg var der, blev jeg betjent af en kvinde, der hedder Nynne, og det var på grund af hende, at jeg havde en god oplevelse der. Det handler jo om menneskene, ikke sandt?«.

Hvad har du med til os?

»En helt masse forskellige stemninger. Jeg har politisk vrede, kærlighedssange, seksuel spænding og melankoli med til jer. Jeg håber, det bliver et snapshot af, hvad det vil sige at være et menneske - noget, alle kan relatere til. Med mig har jeg også en passion for musikken og det at optræde. Jeg får en masse ud af at det, og det håber jeg også, at publikum kommer til«.

Kan noget gå galt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det tror jeg ikke. Jeg er klar på alting. Hver gang du går ud af døren, bliver du nødt til at være klar til at dø. Man ved jo aldrig. Jeg ved aldrig, hvad der kommer til at ske mig i løbet af dagen, og hver aften på scenen er vidt forskellige. Og det er godt. Det værste, der kan ske, er, at strømmen går, og jeg ikke kan optræde. Men så igen: Vi kan bare spille et akustisk sæt, så jeg tror faktisk ikke, at der er noget, der kan gå galt«.

Fortæl om en sang, du har med til os, og om historien bag den.

»Jeg har en sang på den nye plade, der hedder ’Tempest’. Den handler om den nostalgi, man kan have til sin barndom og teenageårene. Jeg plejede at elske at tage i arkaden og spille Tempest og Centepede (arkadespil, red.). Det var mit tilflugtssted. Det var her, jeg hang ud for at slippe for verdens larm og i stedet lytte til lydene fra de videospil, som jeg stadig elsker den dag i dag«.

Tegn en karikatur af København eller københavnerne.

»Der er som regel nogen, der rynker på næsten af dem, der ikke overholder cykelreglerne. Som regel en person med runde briller, et tørklæde om halsen, en perfekt frisure og et stilet look med stramme sorte bukser, sort jakke og en sort t-shirt indenunder. Vedkommende er selvfølgelig smukt bygget«.

Du er meget sarkastisk I dine tekster. Hvorfor føler du et behov for at være det?

»Jeg ville ikke kalde det sarkasme, men kynisme og sort humor. Jeg bruger sort humor ret ofte, og jeg tror, det er en form for forsvarsmekanisme. Jeg kunne gå ind i en lang psykologisk diskussion af mekanismen, men jeg tror, det er en måde, hvorpå jeg kan håndtere den hårde virkelighed i verden«.

»Den hårde virkelighed er, at verden er ligeglad med, hvad der skete med dig, da du var barn. Når du fylder 18, siger verden: ’få styr på dit lort og giv slip på alt det, der skete for dig, da du var barn’. Mange har svært ved at give slip, og jeg er formentlig en af dem, der har problemer med at glemme det had, der var rettet mod mig som homoseksuel. Derfor har jeg en masse vrede. Men der er det med vrede, at det er som at drikke gift med forventningen om, at en anden dør. Det er det, mit albumhandler om: Det betyder ingenting, om du blev voldtaget, tortureret, blev verbalt eller fysisk mishandlet. Når du bliver voksen, er ansvaret dit eget. Du er den eneste, der kan ændre noget. Og det er en den hårde virkelighed«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et af dine plader hedder Queen of Denmark. Hvorfor den titel?

»Det var et shoutout til Danmark på et tidspunkt, hvor jeg lige havde fået øjnene op for landet og besøgte det for første gang. Jeg har altid gerne ville besøge landet af en eller anden grund, jeg ikke kender. Fortælleren i selve sangen ’Queen of Denmark’ funderer på en måde over, hvad der skal ske med mig i fremtiden. Meningen med sangen er, at man aldrig ved, hvad der kan ske. Mulighederne er endeløse. Jeg ved godt, at det er rimelig usandsynligt, at jeg bliver Danmarks næste dronning, men hvis man kan få styr på alt det, der foregår oppe i hovedet, er verden din østers. Så kan du gøre, hvad end du har lyst til. Dronningen af Danmark er blot et billede på det, fordi jeg på det tidspunkt var blevet forelsket i landet - og jeg er det stadig den dag i dag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce