Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Restauratør og vinimportør Kenn Husted ændrer kurs for sin restaurant i Rantzausgade og denne gang er det med fokus på de grønne retter.
Foto: Arkivfoto: Thomas Borberg

Restauratør og vinimportør Kenn Husted ændrer kurs for sin restaurant i Rantzausgade og denne gang er det med fokus på de grønne retter.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nørrebro-restaurant i nye klæder: Kendt restauratør siger farvel til det spanske og goddag til det grønne køkken

I Rantzausgade kan du fra midten af februar sætte tænderne i grøn mad, når Kenn Husted inviterer indenfor i sin nye restaurant Glou Glou.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manden bag nogle af byens mest populære vinbarer og hangouts sadler om.

Forrige år åbnede Kenn Husted (Bibendum, Falernum, Paté Paté, mfl.) den spanske vinbar La Fabrica på Nørrebro, men fra 11. februar går restauranten i Rantzausgade under navnet Glou Glou.

Stedet siger hasta luego til det spanske og vil i stedet byde på et nyt koncept med ’grøn dining’ fra morgen til aften og en menu bestående 60 procent grønt, 30 procent fisk og 10 procent kød.

Husted har i det seneste årti sat sit præg på den københavnske gå-i-byen-kultur med afslappet atmosfære, en forkærlighed for Middelhavets køkkener og egen import af vine, der som regel er til at betale.

Han driver i forvejen blandt andet Falernum på Værnedamsvej, Bibendum i Nansensgade og Adendum i Snorresgade og står bag spisestedet Antidote i Jægersborggade og Paté Paté, som både findes i Kødbyen og i Kastrup Lufthavn.

Da Politiken i august 2017 besøgte La Fabrica, som nu bliver til Glou Glou, skrev madanmelder Joakim Grundahl, at stedet var en god og hyggelig spansk vinbar (med en solstråle af en tjener!), men at deres nye fortolkninger af det spanske køkken fejlede.

Foruden mad byder Glou Glou også på cocktails.

Åbner under Dining Week

Det bliver i forbindelse med Dining Week 2019, at Glou Glou får sin debut, og under festivalen kan man få et smugkig på hvad, der venter.

For 215 kroner kan man spise sig gennem tre retter bestående af saltbagt knoldselleri og braiseret squash til forret, stegt kulmule med musling, bagt perle salat, butternut squash og fladbrød til hovedret og en dessert bestående af blommer, parfait is med vanilje og crumble.

Glou Glou åbner i forbindelse med Dining Week (i uge 7), og har åbent fra morgen til aften.

Læs mere:

Annonce

IBYEN