Plinge-ling, lyder det, inden elevatordørene glider til side.
Og der ligger den så, restauranten på toppen af Hotel Otilia, der bliver en af Carlsbergbyens første.
»Det er lidt som at træde ud, ikke ind, på en restaurant, ikke?«, spørger Jonna Kadriev, som tager imod foran baren, og slår ud med armene mod de store vinduer, der strækker sig fra gulv til loft.
Vi er ikke nervøse. For vi har altid hotellet, hvor der vil være en masse gæster, som spiser morgenmad her og forhåbentlig kommer tilbage til frokost eller aften
Jonna Kadriev, ejer af Tramonto
Det er Jonna Kadriev, som sammen med sin sicilianske mand, Jerry Kadriev, åbner spisestedet her i en af Københavns nyeste bydele. Tramonto, skal det hedde, det betyder solnedgang på italiensk, og på trods af det normalt så grålige danske vintervejr er det faktisk ganske passende denne eftermiddag, hvor orange stråler kaster sig ind ind over det rå betongulv, de mørke stole og lyse træborde.
Og jo, Jonna Kadriev har lidt ret. Selv om det kun er på 5. etage, er det i en lav by som København ganske rigtigt lidt som at træde ud på et af byens tage.
Hotellet og restauranten ligger i den ikoniske bygning Lagerkælder 3 fra 1969, kendt for de buede guldskiver, som pryder facaden.
Til den ene sider rager Rådhuset, spirene i Indre By og skorstene fra Amagerværket op. Til den anden kan man se trækronerne i Søndermarken. Hele vejen rundt ser man de gamle Carlsberg-bygning og kranerne, som vidner om, hvor meget her bliver bygget.
Carlsberg ønsker, at det her skal være den nye bydel, og de sparer ikke ligefrem på noget. Så det skal nok lykkes
Jonna Kadriev, ejer af Tramonto
»Når man går på restaurant, spørger man altid efter en vinduesplads. Men her er der ikke andet end vinduespladser«, siger Jonna Kadriev, da vi bevæger os ned igennem restauranten.
Her er plads til 150 indenfor og lige så mange udenfor. Ikke så få altså.
Men Jonna og Jerry har i næsten tyve år drevet restauranten La Rocca i Indry By, så de har masser af erfaring, som hun siger. Det samme kan man sige om de italienske kokke, der står i det åbne køkken og kommer fra steder som Nimb og Era Ora. På menuen er der alt fra pizza til 130 kroner over klassiske pastaretter til en ugentlig 4-retters menu, der koster 395 kroner.
Køkkenchefen hedder Giacomo Russo og har tidligere arbejdet på Nimb.
Ambitionen er, fortæller Jonna Kadriev, at Tramonto skal være et spisested, ikke bare for hotellets gæster, men også for beboerne i det nye lokalområde.
»Priserne ligger, så det skulle være muligt også at komme her flere gange om ugen. Desuden skal her ikke være stift. Der skal være plads til børn. Vi vil gerne være et tilbud til alle børnefamilierne, som både kan komme og spise en hurtig pizza og drikke et glas vin eller sætte sig ned med den store menu«, siger hun.
»Vi vil meget gerne bidrage til, at der kommer noget liv til bydelen«.
Men er det ikke svært, når man ligger på toppen af et hotel? Man skal vide, at her ligger en restaurant, for at tage herop...
»Jo, men der åbner jo også andre restauranter nede i gadeplan. Carlsberg ønsker, at det her skal være den nye bydel, og de sparer ikke ligefrem på noget. Så det skal nok lykkes«.
På terrassen vil Tramonto med at dyrke deres egne krydderurter. I Carlsbergs ånd vil de også eksperimentere med humle, som de maler til pastamel.
Et dødfødt område?
Det er ikke alle, der deler Jonna Kadrievs optimisme, når det gælder Carlsbergbyens fremtid.
Masterplanen for den nye bydel blev fremlagt tilbage i 2007 og fik dengang ros for at inkludere en social bredde, kulturelle tilbud, gang i gaden. Det tegnede rigtig godt.
Sidenhen har byudviklingen dog fået en del kritik for efterhånden at pille kulturen ud af billedet og mest henvende sig til byens rigeste borgere for at få nogle penge i kassen.