0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse af Guldgrillen: Her banker fedtglinsende sovs dig ned i et brunt hul af lykke

Guldgrillen tager dig med på et nostalgisk trip til et Danmark, der var engang, hvor kødmængderne er rigelige og sovsen svinagtigt god, skriver cafékontrollanten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Pølsemix hos Guldgrillen serveres desværre ikke med bølgefritter, men der er til gengæld meget andet godt på tallerkenen.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Det forløsende grin eller ’a comic relief’ er et kendt greb i litteraturen og dramatikken. Når alt bliver for stift, dramaet for stort og følelserne for storladne, kan man lige smide et par jokes og lidt humor ind, så alt ikke bliver for tungt.

Den brune sovs er tilvalg til retterne, og det er imponerende, hvad Umut Sakarya har opgraderet den til

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det begreb, da jeg træder ind på Guldgrillen, hvor den brune sovs fedtglinser i rigelige mænger, indretningen er en mellemting mellem Pia Kjærsgaards stue og Dansk Folkemindesamling, og kortet byder på bøfsandwich, pølsemix og flyversjusser.

Umut Sakarya, der står bag Guldgrillen og restauranten Guldkroen, er gastronomiens forløsende og befriende grin midt i den selvhøjtidelige, pincetanrettende, michelinfokuserede madverden. Han har erklæret sin kærlighed til nationalklistret, den brune sovs, og opererer i en tid, før alt skulle være vegansk, øko og glutenfrit.

Vi hopper på en bøfsandwich, en pølsemix og en flæskestegssandwich. 7 minutter senere bipper vores ’gris’, og det er tid til at hente mad i baren. Fastfood for utålmodige børn og voksne.

Glacelignende sovs

Komikken bliver et øjeblik afløst af et næsten ærbødigt syn af de to sandwicher, der nænsomt er overhældt med en glacelignende sovs, så det ligner to store glinsende boller. Respekten for maden bliver understreget af, at de bliver serveret på stellet Hvid Elements fra Royal Copenhagen og ikke skramlede tallerkener fra kolonihavehuset.

Finn Frandsen