Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Revymuseet har fået en overhaling og nyt navn og vil være samlingspunkt for dansk humor, satire og komik. Rikke Rottensten er leder af museet.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her opbevarer de gode grin: Frederiksberg-museum udstiller alt fra Kirsten Birgit til Dirchs sidste klovnekostume

Et skraldgrin er sjældent noget, man forbinder med en museumstur. Men på Alhambra på Frederiksberg er det netop humoren, der hænger på væggene. Ibyen besøger museet, der for nylig fik nyt navn.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Frederiksbergs ældste gade, Allégade, er hvide stakitter foran de velfriserede haver og fine villaer en tinglyst servitut. Og man kunne man fristes til at tro, at det nærmeste, man kommer et godt løssluppent grin, er i selskab med det faste klientel på lokale bodegaer som Alléenberg og Café Intime.

Men engang tog folk netop til Frederiksberg for at boltre sig i et summende forlystelsesliv. Engang var haverne på Allégade en slags grønne fri- og feststeder fyldt med musik, teater, dans og spisesteder.

Og det er netop den tid, Alhambra, museum for satire og humor, har forsøgt at holde i live med en samling af kulturhistoriens største grin. Revy, kabaret, comedy, standup, radio- og tv-satire er repræsenteret, fra den første danske revy havde premiere i 1849 og frem til i dag.

Det er nu ellers ikke, fordi latteren begynder at boble i maven, så snart man træder ind i haven foran museet. Bevares, der står da h-u-m-o-r + s-a-t-i-r-e fordelt på 12 vinduesruder i den karrygule bygning. Og i indgangspartiet letter en statue af Dirch Passer på hatten. Men ellers er der ikke så meget andet end en halvtom branddam at se, da Ibyen en tirsdag formiddag stikker forbi det lille museum.

Det sociale museum

»Ja, det er jo ikke så stort«, siger museumsinspektør Rikke Rottensten, da hun åbner døren til bygningen, der indtil juni sidste år hed Revymuseet.

I 25 år har museet arkiveret og udstillet en stor samling kostumer, rekvisitter, filmklip og lakplader. Men det er ikke ligefrem, fordi folk har stået i kø for at få indblik i en tid, hvor Dirch, Kjeld og alle de andre satte standarden for de danske grin. I 2017 var der 6.630 besøgende på museet, viser tal fra Danmarks Statistik. Og heraf var det kun 146, der var under 18 år.

Men da museet i juni sidste år skiftede navn fra Revymuseet til Alhambra – Museet for humor og satire, var det i forsøg på at bringe den humoristiske og satiriske kulturarv i spil på nye måder.

Alhambra var navnet på Tivoli-grundlæggeren Georg Carstensens forlystelseshave, der lå på Frederiksberg Allé indtil 1870. Og navneskiftet har til formål at vække den tids sociale Frederiksberg til live. Tiden før det rige pelsklædte image satte ind, hvor Frederiksberg var for de festlige københavnere, der nød en kold fra fad og en højtbelagt rundtenom til tonerne af syngepigesang.

Rikke Rottensten går hen over trægulvet, så det runger gennem museets fem små lokaler, og stiller sig ved vinduet ud til forhaven.

»Humoren lever i dynamikken mellem scene og sal. Den er social. Og det er jo svært at fange i et museum. Derfor har vi nu forsøgt at få fællesskabet mere ind«, siger hun og erkender, at der ikke er meget spas, gak og løjer i haven foran museet.

Men det er der i sommerhalvåret, forsikrer hun. Her inviterer de til fællesdans og alsang, som vækker de gamle revysange til live som mere end tekster på en væg. Indenfor er museet også blevet andet end et sted, hvor man vipper på tæerne foran sepiafarvede fortidslevn. Humoren og satiren finder vej ind på museet som udstillinger, men også i form af foredrag, debatter, teater og standup.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Alhambra udstiller både historiske gode grin i form af Keld & Dirch og Elga Olga og nutidige i form af Kirsten Birgit og Jonatan Spang.

Fra Dirch til Kirsten Birgit

En væg inviterer tilbage til Hjørring Revyen i 70’erne, hvor en ung Per Pallesen møder publikum i en rullende jukebox i foyeren, og man kunne købe et støn af Lisbet Lundquist for 2 kroner.

I et andet rum står Jeanne Boels sminkebord fra Sønderborg Sommerrevy og en montre med den røde fletning, som Liva Weel bar, da hun under besættelsen spillede ’Dyveke’. På væggen hænger Niels Olsens logesæt fra Ørkenes Sønner, Daimis kostume fra ’Annie Get Your Gun’ og Dirch Passers klovnekostume, som han havde på den dag i 1980, da han faldt om.

Men der er også nyere bud på dansk satire. I et hjørne af museet hænger Michael Schøt i sit ’ministerium’, Jonathan Spang råsnaver med Ny Borgerliges Pernille Vermund, og ved siden af en tekst, der fortæller om Poul Henningsen og 60’ernes kulturradikale satire, hænger Den Korte Weekendavis’ Kirsten Birgit.

Humoren og satiren er troldsplinten i det danske blik. Den skal vi værne om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den politiske satire står sindssygt stærkt i øjeblikket. I dag vil mange hellere høre, hvad Jonathan Spang eller Kirsten Birgit har at sige om Skat, end politikerne«, mener Rikke Rottensten og fortæller, at museet med både PH og nutidig politisk satire er med til at fortælle om en bevægelse fra censur til selvcensur.

»Hvor der under besættelsen var en helt konkret censur, der dikterede, hvad scenekunsten kunne sige og gøre, ser det anderledes ud i dag. Siden 1945 har det meste været tilladt, og det stiller helt andre krav til den enkelte kunstner. Dengang var det særligt revyen, der forsøgte at råbe folk op. I dag indtager komikere som Michael Schøt, Jonathan Spang og Kirsten Birgit en mere direkte position som politiske aktører, når de med humor forsøger at pirke til og skære lidt i informationsstrømmen«, siger hun.

»Del din bedste joke!«, lyder opfordringen på en post-it, der hænger over et lille skrivebord. Én har taget pennen. »Hvorfor laver Fiat og Skoda ikke biler sammen?« … »Det ville jo blive en fiasko«.

Okay, der er måske ikke helt kommet gang i publikum-interaktionen. Men de eksperimenterer stadig, fortæller Rikke Rottensten.

»Som det er nu, så er det et lille laboratorium«.

Hvor går grænsen?

På Alhambra undersøger Rikke Rottensten og hendes kolleger, hvad museet kan og ikke kan, præcis som den humoristiske scenekunst gør det. For selv om arbejdet med karakterer, kasser og fordomme ligesom hører satiren til, så er svaret på, hvad vi finder sjovt, langtfra mejslet i sten. Det er til evig forhandling, og i dag ser man eksempelvis en anden følsomhed over for sketch, der imiterer samfundets minoriteter, forklarer hun.

Den politiske satire står sindssygt stærkt i øjeblikket. I dag vil mange hellere høre, hvad Jonathan Spang eller Kirsten Birgit har at sige om Skat, end politikerne

»Man begyndte for alvor at diskutere grænserne for den humoristiske ytringsfrihed i start-00’erne, da nogle komikere i Birmingham blev truet på livet af en gruppe sikher, som følte sig stødt over et teaterstykke«.

På væggen i museet hænger blandt andet plakaten fra Kerteminderevyen 2018, som sidste år vakte stor furore, da man mente, at den var udtryk for hyggeracisme. Farshad Kholghi er iført Josephine Baker-kostume, Kim Hammelsvang er malet skrigende gul, Trine Gadeberg er helt hvid og Marie Mondrup rød i ansigtet.

»Jeg tror, der vil vise sig et tydeligt skel mellem generationerne, hvad det angår. Men deri ligger der jo en fantastisk spændende debat om, hvordan vores samfund og humoren har ændret sig«, siger Rikke Rottensten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Scenekunsten er det flygtiges kunstart. Når det sidste klap dør ud, forsvinder magien. Og det bliver på mange måder en joke i sig selv at sætte noget levende og organisk i så fastlåste rammer, som museet er, erkender Rikke Rottensten.

»Humoren og satiren er troldsplinten i det danske blik. Den skal vi værne om. Den er indgang til en diskussion af store og ofte svære samfundsspørgsmål. Og jeg mener, at jeg står med et museum, der også har guldhornene«, siger hun og tilføjer:

»’Tømmerflåden’ er også et guldhorn i dansk kulturliv, ligesom ’Man binder os på mund og hånd’ er det. Men Dirch Passer er død. Liva Weel er død. Kjeld Petersen er død. De er her ikke til at levere kunsten. Derfor må vi holde den kollektivt i live«, siger hun.

Læs mere:

IBYEN

Mads Nissen

Ibyen guider til comfort food:  Takket være disse 6 serveringer burde du kunne overleve din efterårsblues i København

Jens Hartmann Schmidt

Oplev! Spis! Drik!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Pr-foto

Tacos, naturvin og nyt liv i et 00'er-hotspot:  Her er 9 nye spise­steder i København, du skal kende

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt