Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Philip Davali
Foto: Philip Davali

Billedet er fra den officielle fest i 2017, men budskabet findes også hos Nørrebro Pride, der for andet år giver alternative bud på fejringer.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Træt af at gå bag en regnbuefarvet Nordea-vogn? Den alternative pride er tilbage på Nørrebro

Nørrebro Pride vil være et alternativ til Copenhagen Pride, men får selv kritik for ikke at være inkluderende nok.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdateret 14. august kl 15.

Sidste år var mere end 40.000 med, og vi når sikkert derop igen i år, når Copenhagen Pridepå lørdag kulminerer i et farverigt fyrværkeri af et optog.

Men igen i år er der også alternativer til det officielle program, blandt andet Nørrebro Pride, der er for dem, der drømmer om mere politik og færre firmavogne.

Nørrebro Pride startede sidste år som antikommercielt modstykke til den officielle Pride-fejring, og de har med egne ord et større fokus på de såkaldte dobbeltminoriteter, som eksempelvis at være bådehomoseksuel og ikke-hvid.

Nørrebro Pride er til for at tydeliggøre, at ikke alle LGBTQ+-personer er hvide, ciskønnede og kropsduelige

Priden inviterer i år til flere events, og allerede torsdag kan man komme til folkekøkken og paneldebat på Kapelvej 44. Dagen starter med bannermaling, derefter er der spisning og panelsamtale under det overordnede tema ’Hjem’. Man kan læse mere om eventet og paneldeltagerne her.

Ikke alle er hvide og cis-kønnede

Folkene bag Nørrebro Pride har blandt andet kritiseret den store plads, firmaer og partier har fået i den officielle Pride-parade.

I et debatindlæg her i Politiken sidste år skrev arrangørgruppen blandt andet:

»Nørrebro Pride er til for tydeliggøre, at ikke alle LGBTQ+-personer er hvide, ciskønnede og kropsduelige, at vi også er personer, der er racegjorte minoriteter, der er transkønnede, der er non-binære, der har et eller flere handikap, der er religiøse, der ikke har statsborgerskab, der er psykisk sårbare, der er sexarbejdere, der er omsorgspersoner, og personer, der endnu ikke ved, hvad de er, men bare ved, at de ikke er en del af normen«.

Kritik af forholdene

Selv om Nørrebro Pride er blevet til, fordi folkene bag er utilfredse med, at den store Pride ikke er inkluderende nok, får de også selv kritik.

For eksempel skriver en på deres Facebook-side, at det er uklart, om der er adgang for kørestole til deres events.

Og andre kritiserer Nørrebro Pride for selv at mangle tolerance og inklusion: I reglerne til efterfesten står der blandt andet, at sorte og farvede har første prioritet i køen til festen, mens hvide derfor kan komme til at stå udenfor og vente. Nørrebro Pride beklager på Facebooksiden den manglende adgang til kørestole og handikaptoilet.

Ibyen har forsøgt at forholde Nørrebro Pride kritikken, men de har ikke ønsket at udtale sig.

Djs og workshops

Selve Nørrebro Pride-optoget, som i virkeligheden kaldes en ’demonstration’, falder igen i år sammen med den officielle lørdag 17. august, men i stedet for at starte på Frederiksberg og slutte på Rådhuspladsen, mødes man på Nørrebro Station klokken 12. Demonstrationen starter klokken 13 og ender ved Folkets hus på Stengade klokken 15. Her vil der være DJ-sets, men også workshops og taler under temaet ’Hjem’. I skrivende stund er den del af programmet ikke offentliggjort, men man kan følge med på deres eventside her.

For at gøre festen så tryg som muligt gør arrangørerne opmærksom på specifikke retningslinjer. Det går blandt andet ud på at undgå racisme, sexisme, transfobi, islamofobi med mere. De beder alle gæster læse og respektere retningslinjerne, der kan læses i fuld udstrækning på arrangementets side her.


Læs mere:

Annonce

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik (arkivfoto)

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Peter Hove Olesen

13 gæster i nattelivet fortæller:  »Når folk klapper mig i røven eller hiver ned i min trøje, tænker jeg nærmest ikke over det, fordi det sker så ofte«

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt