LGBTQ+-personer skal kunne være offentligt synlige, uden at heteroseksuelle dikterer, hvor ’queer’ vi har lov til at være. Vi vil ikke forsvare vores seksualitet eller kønsidentitet, og vi vil ikke have, at folk tiltaler os med de forkerte pronomener, vi vil ikke stå til rådighed for heteroers nysgerrighed. Vi er ikke eksperimenter, og vores kroppe er ikke offentlig ejendom.
Når Copenhagen Pride på lørdag går gennem Frederiksberg, Vesterbro og Indre by, mødes vi derfor på Nørrebro til vores egen pride. For vi er her ikke for at shoppe eller forsikre nogen om kernefamiliens fremtid. Vores liv er for smukke og komplekse til at opretholde den fantasi. Og den 18. august vil vi fejre, hvordan vi i er stand til at ændre samfundet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
