0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Horn: Forelskelse i en kollega er sjældent et overgreb. Altså medmindre ...

Hver uge giver Ibyens brevkasse salige råd til vilde hjerter. Denne uge hjælper skuespiller Mette Horn en spørger, der er blevet vild med en kollega.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er en ung kvinde, der er kommet i den håbløse situation, at jeg har fået et godt gammeldags crush på en kollega.

Vel vidende, at det nok ikke er det smarteste lige nu, hvor vi diskuterer sexisme på arbejdspladsen, har jeg forsøgt at få det til at gå væk. Men åh, det går bare ikke væk, og hver gang han nærmer sig, bliver jeg til en forelsket og fjollet teenagepige igen.

Så hvad skal jeg stille op? Kan jeg overhovedet handle på mit crush, eller er det bedst for alle parter blot at glemme det helt?

Jeg fornemmer, at der kunne være en interesse fra hans side, men jeg kan ikke udelukke, at det blot er udtryk for min egen ønsketænkning, og jeg vil ikke sætte ham i en dum situation.

Så hvad skal jeg stille op? Kan jeg overhovedet handle på mit crush, eller er det bedst for alle parter blot at glemme det helt?

Til bonusinfo er han ikke min chef, men han er en del år ældre end mig.

Kh den ansatte

Gæsteredaktør Mette Horn:

Kære ansatte

Allerførst: Tillykke med at være forelsket. Det er magisk (og oprivende!), når det sker, derfor husk altid lige at fryde og glæde dig over det en stund. (At være forelsket i en kollega gør det jo unægtelig mere spændende at møde på arbejde en sjapvåd onsdag).

Hvis ikke det skal forblive en dagdrøm, må der handling til, der må trækkes i arbejdstøjet, det er tid at finde ud af, om der bliver svaret i den anden ende.

Så længe man opfører sig ordentligt og står ved sine følelser, er der intet galt i at være forelsket i nogen, heller ikke på en arbejdsplads

Du skriver, at tidspunktet for din forelskelse måske er lidt uheldigt, fordi der netop for tiden diskuteres sexisme på din arbejdsplads, men her tror jeg, du er kommet til at blande to ting sammen.

Forelskelse er modsat sexisme sjældent et overgreb – medmindre selvfølgelig at du flytter ind i vedkommendes opgang, kommer med lumre hentydninger og lader dine varme følelser komme til udtryk i tonedøve befamlinger af hans krop. Så længe man opfører sig ordentligt og står ved sine følelser, er der intet galt i at være forelsket i nogen, heller ikke på en arbejdsplads.

Og dit held er, at det snart er jul. Drillenissernes og de små gavers tid. Du kunne varme op under ham med små gaver? Pas på med små smeltede chokoladenisser i lommer (taler af erfaring).

Du skal bestræbe dig på at gøre ham klart, hvordan du har det. Er du mand eller mus? Og det kan man altså godt gøre på en måde, hvor man samtidig signalerer, at man kan tage et nej i stiv arm, skulle det være sådan, det falder ud.

Jeg ønsker dig en glædelig juletid og krydser fingre for, at dine følelser er gengældte.

Kærlig hilsen,

Mette Horn

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære ansatte

Det, dit spørgsmål egentlig er, er en ladt pistol. Du har rakt mig våbnet og håber på, at jeg enten skyder løjerne i gang eller afliver det på stedet. Jeg vælger at gøre begge dele på samme tid. Hvis jeg skal føre kniven, må det være sådan her:

Du er blevet vild med din kollega, fordi du har været for meget sammen med ham. Når man deler kantineordning, skrivebordsø og mødelokale med et menneske i tilpas lang tid, så begynder man at få en form for senkapitalistisk stockholmsyndrom.

Nej, det er bare din kollega, og du tager allerede for meget arbejde med hjem

Man tror simpelthen, at det gennemsnitlige hverdagsmenneske er vidunderligt, udelukkende fordi de har befundet sig i ens synsfelt og mailindbakke mere end et øjeblik. Måske de endda har givet én opmærksomhed eller komplimenter; en emotionel dråbe vand i ensomhedens ørken.

Men nej, det er bare din kollega, og du tager allerede for meget arbejde med hjem.

Eller også er det ægte. Du lister udfordringerne op, for at jeg skal pille dem ned, men et crush er altid det modsatte af god timing, og meget kærlighed lyder som en dårlig idé, hvis man snakker for meget om det. Der er altid mindst 30 helt valide grunde til ikke at finde sammen med nogen, men sten slår saks, og eftertænksomme rationaler taber til mave-sommerfuglenes ømme basken.

Hvis det her menneske bliver ved med at få dine pupiller til at udvide sig, så er du nødt nok nødt til at stille dig i kø til forlystelsen. Det kan godt være, du så ikke er høj nok til at prøve rutsjebanen, men du kan ikke afvise dig selv på forhånd.

Herefter ville jeg selvfølgelig ønske, jeg kunne give dig snydekoden til at score nogen, men hvis jeg afslørede den, var jeg arbejdsløs fra dags dato. Nu nøjes jeg med at give den rygende pistol tilbage, så er det op til dig, om du vil lade kuglen flyve.