Fredag
Jeg sover længe og prøver at nyde, at jeg lige er kommet ud af en presset periode. Så tager jeg ind forbi kontoret, inden jeg mødes med en veninde, som jeg arbejder på et kreativt projekt med. Vi brainstormer og tænker store tanker et par timer, indtil vi er udmattede og bestiller mad fra Tommi’s Burger Joint. Vi spiser med reality-tv kørende i baggrunden.
Lørdag
Jeg forsøger at have en rolig morgen med ’Sara & Monopolet’ og en god kop kaffe, mens jeg trawler igennem internettets mere eller mindre ligegyldige nyheder. Ved middagstid stresser jeg over, at jeg ikke har købt en gave til min veninde, der holder en lille ’bobler og kage-fødselsdag’ senere. Jeg når selvisk at tænke, at det ville være dejligt, hvis butikkerne stadig var lukket, så jeg havde en undskyldning for ikke at købe en gave. Det næste kvarter har jeg dårlig samvittighed over de tanker, inden jeg tager ud for at finde noget, der ikke skriger ’købt i sidste øjeblik’. Jeg er elendig til at købe gaver, medmindre det skal være en større gestus, der betyder noget symbolsk. Om aftenen tager jeg til fødselsdagen, overrækker gaven og husker på, at det er tanken, der tæller.
Søndag
Søndag er en langsom dag. Humøret svinger ligesom vejret. Når corona har taget alt det sjove fra os, kunne vejrguderne i det mindste vise en smule nåde. Solen behøvede ikke være så nærig med sine lindrende stråler. Jeg indser, at jeg lyder privilegieblind, og tager ud for at gå tur med min ven. Det hjælper på tankemylderet. Hjemme igen sætter jeg filmen ’Never Rarely Sometimes Always’ af Eliza Hittman på, mens jeg forbereder mig mentalt på en ny uge. På onsdag åbnes der for udendørsservering. Det går mod lysere tider.
fortsæt med at læse
