Ibyen giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Ibyen tipper: Tag til minifestival denne weekend

Kom til 3-dages festival i weekenden med blandt andet forsangeren fra Iceage Elias Bender Rønnenfelt på Hotel Cecil. Her ses han til en koncert i 2017. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Kom til 3-dages festival i weekenden med blandt andet forsangeren fra Iceage Elias Bender Rønnenfelt på Hotel Cecil. Her ses han til en koncert i 2017. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.

OPLEV!Hvis du vil have din freak on og opdage de nyeste skud på indiestammen, burde du overveje at tage til Cliff FestivalHotel Cecil i weekenden. Festivalen finder sted fra torsdag 15. juli til lørdag 17. juli. Her kan du opleve koncerter med blandt andet Clarissa Connelly, slim0, Emma Acs og et sjældent solo-set fra Iceage-forsanger Elias Bender Rønnenfelt. Alle koncerterne er kurateret af trommeslager Rune Kielsgaard (I Got You On Tape, Soleima, Homies m.fl), så der er garanteret undergrundsmusik af den helt rigtige kaliber. Læs mere og bestil billet her.


HØR!Hvis du går og dagdrømmer om at være længere sydpå, måske til et cocktail- og loungearrangement på Ibiza, men bare er fanget i København over sommeren, er den her anbefaling måske noget for dig. Kunstmuseet Copenhagen Contemporary på Refshaleøen har nemlig en museumscafe, CC Kiosk, som hver torsdag i hele juli inviterer til »dansable DJ-sets« skabt af musikkollektivet BGM8S. De lover kold naturvin til gode priser, og du i samme ombæring kan lægge vejen forbi udstillingerne på CC, der har åbent til helt til kl. 21. Denne torsdag vil det være dj Mira Campau & Friends, som byder op til dans. Læs mere på Facebook her.

SE!Hvis hellere vil sende en fræk Tinder-date Into Your Arms, kunne du overveje at tage personen med til Nick Cave-udstillingen ’Stranger Than Kindness’ i Den Sorte Diamant. Leder I efter et par timer i skygge for solen, er en følsom rock-udstilling oplagt til din sommerflirt. Det er nemlig ved at være sidste chance for at se udstillingen, »der gennem otte totalinstallationer åbner for de inderste dele af Caves kreative univers og inviterer publikum til at følge Caves kunstneriske udvikling«. Udstillingen løber nemlig kun løber indtil 7. august. Læs mere på hjemmesiden her.


Sofia Palner Kloch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her