Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Hvor forelsket skal jeg være i min kæreste? Jeg har været sammen med ham i halvandet år, og har altid været glad for ham, men aldrig været forelsket i ham. I starten tænkte jeg, det kunne komme, men flammen er aldrig blusset op. Jeg er meget glad for ham og for, at det er et seriøst forhold. Men jeg ved, hvordan jeg har det, når jeg er forelsket, og det er simpelthen ikke til stede her.
Gør det noget? Og er det, fordi jeg er voksen (midttrediverne) og måske bare ikke skal falde helt på halen over folk længere? Jeg har jo dårlig samvittighed, fordi det virker, som om han er forelsket i mig. Jeg kan også godt være bange for, at jeg pludselig forelsker mig i en anden.
Kærligst
Den uforelskede
Gæsteredaktør Lotte Kirkeby:
Kære uforelskede
Der kan være mange grunde – forplantning, praktik eller forelskelse – til at finde sammen med et andet menneske. Det sidste er formentlig det bedste. Og vi er heldige, fordi vi kan tillade os at skille de tre ad, fordi vi ikke længere behøver at blive gift for at få en lejlighed eller et barn, fordi de sociale og økonomiske strukturer lykkeligvis ikke længere kræver det.
Det betyder omvendt, at forelskelsen og kærligheden må holde for. På en dårlig dag kan det være for meget at forlange, og mange af os har en tendens til snuble i forestillingen om den evige forelskelse, som det er de færreste forundt at opleve.
Men når det er sagt, synes jeg, at det er for brutalt at skrive forelskelsen ud af ligningen. Og det fornemmer jeg egentlig også, at du gør, selv om du flere gange forsikrer os om, at du er endog meget glad for din kæreste. Men er det nok? Det kan det måske være, hvis man selv finder fred med det, men det virker ikke helt, som om det er der, du er.
Det forekommer mig, at du er klar over, at du mangler noget, selv om dit valg måske nok er både sikkert og fornuftigt. Men dårlig følelses-samvittighed er og bliver en dårlig ingrediens i et parforhold, og hvis du spørger mig, så skal du ikke slippe tanken om den store forelskelse, bare fordi du er midt i trediverne. Jeg kender indtil flere fine kvinder omkring de firs, der har forelsket sig så hårdt og flot, at selv en femtenårig ville rødme.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære uforelskede
Noget af det svære ved kærlighed – og ja, der er meget, derfor stadig brevkassen – er sproget. Kærlighed er så almenmenneskeligt, at vi alle forstår, hvad det er, samtidig med at det er så personligt, at det er umuligt at tale om uden at skabe misforståelser. Vi har alle de her metaforer om knuste hjerter, stærke bånd og ikke mindst flammende forelskelser. De giver jo kun nærmest mening, men kan altså også være svært fremmedgørende. Fordi hvordan ind i helvede føles det knuste hjerte? Hvad fuck er et stærkt bånd? Hvor varmt skal det være, før noget er en flammende forelskelse?
Lidt for meget af det er: Du ved det, hvis du ved det. Og ligesom der mellem mennesker er mange kærlighedssprog, så er der inde i hver af os også de kærlighedssprog, vi har til internt brug. Hjertets intranet er nemlig lige så forvirrende som ethvert ydre et. Forbindelsen er vraltende, folk stiller for mange dumme spørgsmål, og layoutet er svært irriterende.
Så selvom du siger, du ved, hvordan dine forelskelser føles, så kan jeg alligevel blive i tvivl. Forelskelsens flamme, hvad farve har den hos dig? Er det højt blus og håret tilbage? Eller er forelskelsen også noget, der kan sive, det usynlige udslip med sit eksplosive potentiale? Eller skal vi tillade forelskelsen at være vand? En dråbe, en å, en lækage og et stille hav, du ikke kan hverken se enden eller bunden på.
Hvis du mangler noget, så led efter det. De færreste ting giver sig selv. Men måske kan vi godt være lidt mindre Sturm und Drang med vores kærlighedssprog, måske behøver vi ikke brænde forelskelsen op i begge ender. Jeg kender folk, der er stormende forelskede, jeg kender folk, der er drivende forelskede, sivende, løbende, tavst, grådigt, groende, tøvende, tøende og uoversætteligt forelskede. Nogle af dem er lykkelige, andre ikke, de fleste begge dele samtidig. Måske det er det sidste her, du skal spørge dig selv om: Er du glad? Og er du glad for din kæreste?
fortsæt med at læse
