Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Kunstmagasinet Sexualia er en del af den igangværende sexrevolution, der kan ses i kunst, film, på sociale medier og rundt omkring i byen. Magasinet samler en række af kunstnere, der forholder sig til seksualitet på forskellige måder og forsøger derved at skubbe til grænserne for vores forståelse af, hvad seksualitet er. Torsdag 13. oktober udgives anden udgave af magasinet, og det fejrer Sexualia med fest i Ungdommens Demokratihus på Vesterbro. Releasefesten byder på talks med billedkunstnerne Johanne Pi og Frederikke Krogh samt en performance af Carla Nørremark. Desuden spiller en række djs festlighederne op, og så er der selvfølgelig mulighed for at købe det nye magasin, der kan præge din københavner-boghylde. Læs mere om festen her.

