»Som skuespiller tager man arbejdsfrakken på og bliver en anden. Men det er faktisk en ekstrem proces. Når jeg mærker ting, der gør noget ved mig i arbejdsrummet, reagerer mit nervesystem. Et skænderi på scenen kan gøre mig lige så anspændt som et virkeligt skænderi. Skuespil har ikke en skid med terapi at gøre. Man presser sit system ved at stille sig selv til rådighed fra hoved til tå og lægge sig selv til side.

Jeg er født og opvokset på Østerbro og gik på Sortedamskolen. Min storesøster og jeg gik senere på Sankt Annæ Gymnasium. Der var ikke særlig mange fag, hvor jeg tænkte: ’Yes’. Men da jeg tog drama på mellemniveau, forekom det mig overraskende naturligt. Jeg forventede et 8-tal i drama, som jeg plejede at få i de fleste fag, men jeg fik 10. O.k.! Det var også i overensstemmelse med, hvordan jeg havde det med faget.