Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Et tæppe af smog, en form for luftforurening, dækker Mexico City. Nu skal København være foregangsfigur for hele verdens klimavenlige byudvikling.
Foto: Rebecca Blackwell/AP

Et tæppe af smog, en form for luftforurening, dækker Mexico City. Nu skal København være foregangsfigur for hele verdens klimavenlige byudvikling.

Danmark

Her er de løsninger, de store skal bruge: 90 af verdens største byer åbner grønt hovedkvarter i København

Mandag åbner en koalition af megabyer et hovedkontor for grøn vækst. En stor gevinst for byen og eksporten. Men hæderen forpligter – og det kan ramme bilisterne.

Danmark

København er strengt taget alt for lille til overhovedet at være med i de store byers selskab. Alligevel er København kommet med, og mandag åbner det magtfulde globale netværk af verdens vigtigste megabyer deres fælles hovedkvarter for grøn vækst i den danske hovedstad.

»Det blåstempler Københavns førerrolle i den grønne omstilling, og det vil få endnu flere borgmestre verden over til at se mod København for at finde grønne løsninger. Byen bliver et kæmpe udstillingsvindue«, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Netværket C40 består nu af borgmestre fra 90 af verdens største byer. Tilsammen har de ansvar for hver 12. af klodens indbyggere og 25 procent af verdens bnp.

Kontoret, som mandag indvies ved havnen i København, nær Frederiksholms Kanal, skal styre netværkets programmer om grøn vækst, oplyser Simon Kjær Hansen, direktør for regioner og byer i C40, der nu også skal lede kontoret i København.

Adgangskravet til netværket er mindst tre millioner indbyggere. København er inviteret ind på et andet kriterie: Byen har de løsninger, de store skal bruge.

»København har kurs mod at blive verden første CO2-neutrale by allerede i 2025. Det har vakt international opsigt, ikke mindst fordi København har vist, hvordan byerne kan blive bæredygtige og klimavenlige – samtidig med at omstillingen skaber vækst, flere jobs og bedre livskvalitet for borgerne«, siger Simon Kjær.

København har gennem de seneste fem år spillet en ledende rolle i byernes samarbejde om grøn vækst. Det har de rådgivende ingeniører i Rambøll, der med 13.000 medarbejdere er en af de store spillere i markedet, allerede nydt godt af.

Det bliver langt sværere at dukke sig, når de virkelig hårde beslutninger skal træffes

»Den tid er forbi, hvor det gjaldt om at levere den bedste powerpoint. Nu gælder det om at vise noget frem, der fungerer i den virkelige verden«, siger Neel Strøbæk, direktør for byudvikling i Rambøll.

»Når vi f.eks. kan fremvise en velfungerende og innovativ klimasikring, så ringer borgmesterens folk og spørger, hvordan det kan overføres til deres by. Det lyder ufattelig primitivt, men sådan fungerer det. Vi har fået flere store opgaver på den konto«, siger Neel Strøbæk. Hun er således ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om klimasikring af New York.

Det er imidlertid ikke kun de konkrete løsninger, der gør København interessant, fortæller hun. Kommunen var i 1990’erne inde i en ond cirkel med dårlig økonomi og ringe service, der fik familier til at flytte væk, så snart de kom til penge. Kommunen var på randen af fallit, og det er en dynamik, som storbyborgmestre verden over kun kender alt for godt.

Rampelyset afslører alt

»Nu er København kommet ind i en god cirkel, hvor satsningen på bæredygtig byudvikling har skabt vækst, jobs og en bedre livskvalitet, der gør byen attraktiv at bo i – ifølge nogle ranglister den bedste i verden. Det giver bedre økonomi, som gør det muligt at investere endnu mere i byen«, siger Neel Strøbæk. »At man med kloge og visionære politiske beslutninger i den grad kan vende en udvikling, er en imponerende bedrift, som andre gerne vil lære af«, siger hun.

Philipp Rode, administrerende direktør i afdelingen for byudvikling på London School of Economics, drypper imidlertid lidt malurt i bægeret. København bliver placeret helt fremme på den internationale scene, hvor rampelyset nådesløst afslører alle byens bevægelser.

»Rollen som foregangsfigur og international leder forpligter også. Det bliver langt sværere at dukke sig, når de virkelig hårde beslutninger skal træffes. Og det skal de«, siger Philipp Rode.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En betalingsring, der kan holde motoriseret trafik væk fra København, kommer f. eks tilbage på den danske dagsorden inden for ti år«, vurderer Philipp Rode. Han er helt opmærksom på, at betalingsringen blev skrottet efter massive protester: »Men der findes ikke andre farbare veje til at nå målsætningen på transportområdet«.

Havnetunnelen, der skal føre biltrafikken uden om centrum, er at andet eksempel. Kravet til en bæredygtig by er, at bilerne skal ud af hele byområdet, siger han.

Frank Jensen erkender, at førerrollen forpligter, men konsekvensen er ikke nødvendigvis en betalingsring og et farvel til havnetunnelen, siger han.

»Biler vil fortsat være en del af trafikken, og en trængselsring er ikke landspolitisk realistisk. Derfor må vi finde en anden vej til at lede bilerne og den tunge trafik uden om den centrale middelalderby«, siger Frank Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce