På fredag går de unges klimastrejker globalt

Ida Bartolini, 14 år, og Sofie Christiansen, 13 år, begge fra 7. klasse på Aavangsskolen i Rønne, er gennem skoleopgaver, og hvad de hører i nyhederne, blevet sikre i deres sag. Der skal gøres noget ved klimapåvirkningerne. Nu.

På fredag vil de forlade skolen og gå ind på Store Torv i Rønne for at være en del af skolestrejker i mindst 1.000 byer i 89 lande, inklusive Asien, Sydamerika, Australien og Afrika. De er inspireret af den nu 16-årige Greta Thunberg, der siden august har skolestrejket foran Riksdagen i Stockholm for at få politikerne til at tage klimaforandringerne alvorligt.

»Vi vil have flere unge med på at gøre noget for klimaet, når nu politikerne ikke gør så meget«, siger Ida Bartolini. Veninden Sofie Christiansen tilføjer:

»Det mærkelige er, at alle er enige om, hvad der skal gøres. Men politikerne gør ikke noget«.

Ida og Sofie vil fremover klimastrejke en gang om måneden. Første gang var for seks uger siden, fredag 1. februar, hvor skoleelever klimastrejkede overalt i det danske rigsfællesskab.

»Vi havde set på Facebook, at der var demonstration. Vi tog derind, der var 40 mennesker, de fleste gymnasieelever. Mange af dem gik igen, fordi de ville undgå at få fravær, men det var dejligt at møde andre, der går op i klima«, siger Sofie. Ida fortsætter:

»Men der var ikke nogen på vores alder. Enten var de fra 16 år og op – eller også var de fra 5. klasse«.

Klimafællesskaber

Lysten til at have et fællesskab med ligesindede er også baggrunden for, at Sussi Lillelund Christiansen, 26 år, besluttede at blive en del af Den Grønne Studenterbevægelse, der også organiserer de danske klimastrejker, som drives af frivillige fra hele landet

Sussi Lillelund og andre dedikerede kæmper hårdt for at holde overblik over Danmarks mange klimastrejker, give informationer og gode råd til nye klimastrejkende – og skabe forbindelse til den globale bevægelse Fridays For Future. Et forsøg på at favne en bølge, som især lever sit liv på Facebook og Instagram.

Du lytter til Politiken

20. december: Ung klimahelt eller de voksnes PR-stunt?

20. december: Ung klimahelt eller de voksnes PR-stunt? 20. december: Ung klimahelt eller de voksnes PR-stunt?

Henter…

65:41

»Jeg opdagede, at der var en fællesskab omkring klimaforandringer. Det var ellers bare noget, der skabte dårlig stemning at snakke om. Ingen synes, det er særlig underholdende at høre om forfærdelige prognoser, og at de skal holde op med at flyve, spise kød og købe nyt tøj. Jeg havde gået med en ensom bekymring. Nu kom jeg ind i et miljø, hvor det var på dagsordenen«, fortæller Sussi Lillelund, der læser kommunikation på Københavns Universitet. Hun mener, at den store bølge af klimabevidsthed hos unge udspringer af den unge svenske Greta Thunbergs eksempel.

»Historien om en ung pige, der demonstrerer i skoletiden, talte til en hel generation af frustrerede, vrede og fortvivlede unge. Hvorfor er der ingen, der har gjort noget?«, siger Sussi Lillelund.

»Jeg husker første gang, jeg hørte Greta Thunberg tale i oktober fra Helsinki. Hun gav unge under 18 år en stemme, også selv om de ikke kan stemme. De bliver hørt, og de kan få politisk indflydelse. Det gik hurtigt, fra hun sad alene foran Riksdagen op til det svenske valg, til hun i december blev inviteret til COP24 i Polen og gav verdens ledere en opsang«.

Sussi Lillelund peger på, at bølgen vokser. 40 procent af verdens lande vil på fredag kunne se børn, unge og studerende på højere læreanstalter, der går på gaden for klimaet og boykotter undervisningen. Over 1.000 byer i mere end 89 lande på alle beboede kontinenter, heraf 27 byer i Danmark.

Angela Merkel, den tyske kansler, har nu offentligt udtalt sin støtte til de unges klimastrejker. Ligesom også en lang række biskopper i den engelske kirke efter klimastrejker i 60 engelske byer stiller op og velsigner børnene og de unges krav om handling.

»Jeg vil ikke bebrejde dem eller tale ned til dem. Jeg ønsker at sige, at jeg er 100 procent bag dem«, siger biskop Philip Mounstephen til Daily Mail.

Helt så milde er tonerne ikke fra skolelærere i Rønne, der hellere havde set, at Ida Bartolini og Sofie Christiansen passede deres timer i 7. klasse. Ida siger:

»De spørger os, hvorfor vi ikke bare kan gøre det i vores fritid. Men så ville de jo netop bare være en fritidsinteresse. Det med klima er ikke noget, vi går til for sjov. Vi vil have politikerne til at lytte«.

Sofie tilføjer:

»Vi prøver at forklare dem, hvorfor det her er vigtigt. Og vi bliver ved med at forklare, indtil de forstår«.

Greta og børnehæren

Netop det at bruge sig selv og sit eget eksempel har de unge bornholmere set og lært af Greta Thunberg. Historikeren Stefan Gaarsmand Jacobsen fra Roskilde Universitet mener, at den unge svensker er en lederskikkelse for den ’hær af børn’, som hun har bag sig.

»Vi kan se, at hun har en uafviselighed og gennemslagskraft, der ligger i hendes position som barnet, der siger tingene ligeud. Hun har et ret stærkt greb om facts, og hun har en evne til at tale direkte til folk«.

Han henviser til Greta Thunbergs tale i januar i Davos foran verdens økonomiske elite. Hvor hun til en forsamling af topchefer blandt andet sagde: »Vores hus står i flammer. Om 12 år er det for sent«. »Jeg ønsker ikke, I skal være håbefulde. Jeg ønsker, I skal gå i panik. I skal føle den frygt, jeg føler hver dag. Og så skal I handle. Som om huset står i flammer«.

Ifølge Stefan Gaarsmand Jacobsen, som er en af de 301 forskere, der underskrev klimaopråbet i maj sidste år, og som nu er med i klimainitiativet saaerdet.nu, er den direkte form hendes force.

»Det, hun siger, er ikke forskelligt fra det, som FN’s generalsekretær, António Guterres, kan finde på at sige, men hun gør det på en anden måde. Som i Davos. Der er ikke noget filter på. Hun siger det med direkte adresse til folk i rummet, at de har et enormt ansvar for at have skabt situationen. Dermed laver hun en lille kortslutning, i forhold til hvad man forventer af en taler i sådan en sammenhæng. Det har skabt hendes bølge«.

Stefan Gaarsmand Jacobsen mener, at den nu 16-årige pige har rettet et hårdt slag mod Sveriges og de øvrige rige landes mellemgulv.

»Ved at stille sig ind til politikerne hver fredag i Sverige konfronterer hun dem med den virkelighed, de skubber fra sig – hvis vi virkelig skal leve op til Paris-aftalen. Hun refererer til et samlet stigende CO2-udslip. Vi er ikke i nærheden af en politik, der kan begrænse temperaturstigningen til 1,5-2 grader. Det er den bluff, hun afslører. Havde de en fin plan, kunne de jo nemt lukke munden på hende«, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen fra RUC.

Ida Bartolini og Sofie Christiansen fra Rønne har købt budskabet. Kampen for at stoppe global opvarmning er vigtigere end en skoledag. Som Sofie siger:

»Vi vil gerne være et forbillede for andre. Selv om vi ikke kan blive så mange her i en lille by, så er det vigtigt, at vi alle gør noget«.