Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ansatte på Sjællands Universitetshospital i Roskilde tester for coronavirus. Men testkapaciteten kan øges væsentligt, hvis sundhedsvæsnet inddrager laboratorierne ude på universiteterne og i industrien.

Biologer: Danmark kan skifte til offensiv teststrategi på kort tid

Alle med milde symptomer kan blive testet for covid-19, hvis hospitaler deler opgaven med universiteter og erhvervslivet. Statens Serum Institut vil gerne teste bredere, hvis det bliver muligt. Onsdag mødes regionerne og Københavns Universitet for at drøfte et testsamarbejde.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark kan på kort tid skifte til en langt mere offensiv teststrategi, som WHO anbefaler, og dagligt teste tusindvis for coronavirus. Det vurderer flere biologer på landets universiteter, efter at også regeringen nu har kritiseret sundhedsvæsenet for at teste for lidt.

»Der er hundreder eller tusinder af maskiner i Danmark, så vi kan teste hurtigere, end befolkningen kan nå at åbne munden og aflevere en spytprøve«, siger Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet med flere års ekspertise i virustestning i den danske medicinalindustri.

I alt fem universiteter i Danmark stiller deres laboratorier og personale til rådighed for sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at flere medicinalfirmaer og industrilaboratorier har tilbudt at analysere prøver fra danske patienter for coronavirus.

Tilbuddet kommer efter, at flere eksperter har kritiseret myndighederne for ikke at teste mere offensivt for coronasmitte. Hovedargumentet er, at en offensiv teststrategi øger effekten af de øvrige tiltag, regeringen har iværksat, herunder karantænen. Derudover er omfattende test nødvendige for at holde smittespredningen på et minimum, når samfundet på et tidspunkt åbnes igen.

Selve testen for coronavirus foregår ved en såkaldt PCR-analyse af en spytprøve fra svælget, som ifølge universiteterne er en rutineopgave for biologer. Færøerne og Norge har på kort tid omstillet fødevarelaboratorier, der normalt tester for virus i laks, til at teste for coronavirus i mennesker. Det samme kan universiteterne gøre i Danmark og være klar på få dage, vurderer Peter Kamp Busk:

»Jeg har haft tredjeårsstuderende, som i deres semesterprojekter har sat PCR-analyser op på kort tid. Alene på Roskilde Universitet, hvor vi har et lille laboratorium sammenlignet med de andre universiteter, vil vi nok kunne køre 1.000 test i døgnet«.

1.000 test om dagen på KU

På Københavns Universitet foreslår institutleder Niels A. Kroer på Biologisk Institut at oprette et nationalt beredskab på landets universiteter, som også kan bruges i fremtidige epidemier. Lavpraktisk kan det foregå ved, at der stilles telte op på universiteterne. Her kan borgerne så møde op og få taget svælgprøver af sundhedspersonale, hvorefter forskerne tester dem for coronavirus.

»Et større beredskab kræver forberedelse, men hvis regionerne hver især tager kontakt til deres lokale universitet, kan man hurtigt sætte i gang i flere byer. Inden for et par dage, vil jeg mene«, siger Niels A. Kroer.

1.000 test om dagen vil ikke være en urealistisk opgave for Københavns Universitet, vurderer han.

Hvis prognoserne holder, kan RUC og KU alene teste flere personer, end sundhedsvæsenet har foretaget de seneste uger. I perioden 12.-22. marts blev 861 personer i gennemsnit testet i døgnet, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen offentliggjort mandag.

I Norge har Veterinærinstituttet allerede forberedt sig på at kunne foretage omkring 500 analyser for coronavirus.

»Hvis der kommer et kapacitetsproblem på sygehusene, bliver vi sat ind. Vi er klar, hvis der bliver brug for det«, fortæller den danske molekylærbiolog Mette Boye, der er sektionsleder på instituttet.

Hun understreger, at det ikke giver store udfordringer at skulle håndtere en menneskelig virus, og at hendes laboratorium i forvejen har procedurerne på plads til at analysere for eksempelvis rabies.

Det norske veterinærinstitut har udarbejdet sin testprotokol ud fra retningslinjer fra den amerikansk sundhedsmyndighed Center for Disease Control and Prevention (CDC).

»Det kan man gøre alle mulige andre steder også«, siger Mette Boye.

Manglen på sundhedspersonale kan dog være en flaskehals for at teste flere danskere. Det sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, søndag til Politiken:

»En test er ikke blot en vatpind og en laboratorieprøve. Der er alt muligt omkring det, der skal fungere. En sundhedsperson skal visitere til testen, en sundhedsperson skal tage prøven, en sundhedsperson skal tolke prøveresultater, og en skal vejlede patienten ved et positivt og negativt resultat. Det er kerneressourcer i det danske sundhedsvæsen«, forklarede Brostrøm.

Men det er ikke nødvendigvis ressourcer, som vil blive voldsomt belastet af flere test. Ifølge Bo Christensen, professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, er der ingen grund til at frygte, at mange test også vil tage værdifuld tid fra specialuddannet personalet på landets sygehuse.

»Både sygeplejersker og lægestuderende er oplært til at tage prøverne eller overvåge, at patienterne selv gør det. Det handler om at sikre sig, at de berører slimhinden korrekt med en vatpind. Personalet bør ikke være det store problem for at kunne teste mange flere«, siger han.

Bo Christensen mener desuden, at praktiserende læger har erfaring og kan visitere de mange bekymrede danskere, som vil ringe og bede om en test.

»Mange ringer til os i forvejen. Selvfølgelig vil der komme pres på, men vi er vant til at håndtere en influenzaepidemi, og vi er som resten sundhedsvæsenet indstillet på at levere en ekstraordinær indsats«, siger han.

Det bliver dog nødvendigt for lægerne med krystalklare kriterier og en meget enkel procedure for at henvise direkte til coronatest, understreger professoren.

En mulighed er i højere grad at få patienterne til at teste sig selv. I sine retningslinjer til sundhedsvæsnet anbefaler Sundhedsstyrelsen i forvejen, at oppegående og relativt upåvirkede patienter poder sig selv for coronavirus. Ud over at spare tid har metoden også den fordel, at personalet kan holde afstand og derfor undlade brug af værnemidler, som for øjeblikket er en mangelvare.

Flaskehalsproblemer

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere forsvaret Danmarks strategi om at teste de kritisk syge, men vendte tirsdag på en tallerken og kritiserede sit embedsværk:

»Jeg er ikke tilfreds med det punkt i strategien, der hedder, at man fortrinsvis tester alvorligt syge. Det er efter min opfattelse for snæver en strategi og for snæver en målgruppe for dem, der er relevante at teste. Der bør man teste langt flere, og det er det, vi gør efterhånden, som vi får udbygget vores testkapacitet«, sagde Heunicke til ’P1 Orientering’.

Nu fastslår Statens Serum Institut over for Politiken, at kun manglen på testkapacitet hidtil har forhindret en anbefaling af, at alle danskere med symptomer på covid-19 bliver testet.

Annonce

»Såfremt der er tilstrækkelig kapacitet, ville vi gerne teste meget bredere, såfremt borgere har relevante symptomer«, skriver faglig direktør Kåre Mølbak i et svar til Politiken.

»Men det er desværre ikke muligt nu. Derfor må vi prioritere,« fortsætter han.

Kåre Mølbak tør ikke nu komme med et bud på, hvor mange der skal testes hver dag, hvis også strategien skal omfatte de sløje danskere med milde symptomer.

Den danske lektor Kristian G. Andersen, der arbejder på det amerikanske forskningsinstitut Scripps Research i Californien og sidder i et panel af topforskere, som rådgiver den amerikanske regering om coronakrisen, har tidligere anslået, at 10.000 daglige test bliver nødvendige herhjemme.

Den seneste udvikling i Danmark har trods ambitionerne om at teste mere været negativ. I weekenden blev antallet af daglige test for coronavirus halveret, og flere regioner har advaret om akutte forsyningsproblemer. Årsagen er blandt andet, at leverandøren Roche Diagnostics ikke kan levere så mange testkits som ønsket, fordi der er flaskehalsproblemer i produktionen.

Konkret mangler der en plastikbakke, som reagensglassene skal stå i, fortalte Roche til Politiken søndag. De bakker arbejder Danske Regioner nu på at få produceret i Danmark, oplyser Rigshospitalets vicedirektør, Per Jørgensen, som er udpeget talsmand for den nationale testkapacitet.

Han oplyser, at sundhedsvæsnet har nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge, om hjælpen fra universiteterne og industrien kan bruges. Onsdag morgen mødes repræsentanter fra regionerne og Københavns Universitet for at drøfte, om et testsamarbejde kan sættes op.

GDPR-problemer

Per Jørgensen ser dog en række logistiske udfordringer ved at flytte analyserne ud af hospitalerne. For eksempel er det vigtigt, at universiteterne ikke benytter de samme materialer og kemiske stoffer, som der allerede er mangel på ude i hospitalsvæsnet.

Men her har universiteterne faktisk en fordel, vurderer Anders Wolff, professor ved afdeling for bioteknologi og biomedicin på DTU.

»Færdige testkits er en mangelvare, fordi hele verden vil have dem lige nu. Og samtidig har testkit det problem, at mangler der bare en enkelt ting i pakken, så kan den ikke bruges. Vi tester det mere håndholdt på universiteterne, og derfor kan vi være mere fleksible om, hvilke enzymer og materialer vi bruger. Det gør os også mindre tynget af flaskehalse i produktionen, fordi vi kan omstille til en anden metode«, siger Wolff.

Han tilføjer, at flere danske selskaber allerede producerer de kemiske stoffer, som er nødvendige for at teste for coronavirus. Der vil dog være en periode, hvor kvaliteten af universiteternes test skal efterprøves af sundhedsmyndighederne. Det kan man ifølge Wolff gøre ved at blindteste med prøver, hvor myndighederne allerede ved, om den er positiv eller negativ.

Mette Boye påpeger, at også de store maskiner på veterinærlaboratorierne benytter testkits, som der på verdensmarkedet er mangel på. Det gælder dog ikke til de mange mindre maskiner, som også står rundt omkring på laboratorierne.

»Hvis andet slår fejl, kan man tage forskere fra den veterinære verden og lade dem køre analyser på de små maskiner. Men så bliver det selvfølgelig færre«, siger Mette Boye

Et andet problem ved at benytte testkapaciteten uden for hospitalerne er administration. Det forklarer vicedirektør Per Jørgensen fra Rigshospitalet:

»Det er langt mere effektivt og patientsikkert, hvis man laver analyserne på hospitalerne, som er koblet direkte op til de elektroniske patientjournaler. Det gør også, at processen omkring patientfølsomme data og svargivelse håndteres på en sikker måde«, siger han.

Det er administrative problemer, som ifølge Peter Kamp Busk fra RUC må kunne overkommes i en krise. Han foreslår, at prøverne eksempelvis stadig kan foretages på hospitalerne, hvorefter cpr-nummeret erstattes med en kode og sendes med taxi ud til universiteterne. Her kan forskerne så teste og om nødvendigt taste resultatet manuelt ind i en computer, som sendes tilbage til hospitalerne, der sender svaret til patienten.

»Det er ikke mange år siden, man i sundhedsvæsnet tastede alle data ind manuelt. Og vi har laboranter, som sidder derhjemme på deres hænder, og som vil være henrykte over at blive aktiveret og bidrage, både med test og indtastning af svar. Jeg kan ikke forestille mig, opgaven er sværere end det eksperiment, Danmark har gang i nu, hvor vi har lukket samfundet ned«, siger Peter Kamp Busk.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts