Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Køer vejer tungt i landbrugets klimaregnskab, fordi deres bøvser sender en masse af den meget klimabelastende metangas ud i luften.
Foto: Finn Frandsen

Køer vejer tungt i landbrugets klimaregnskab, fordi deres bøvser sender en masse af den meget klimabelastende metangas ud i luften.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bredt flertal ønsker klimaregnskaber i landbruget

Klimaregnskaber er et redskab for landmanden, mener Økologisk Landsforening, som har spurgt partierne om deres holdning. Der er opbakning fra et bredt flertal. Enigheden er mindre udtalt, når det gælder klimamål for landbruget.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et stort flertal af partierne går ind for, at alle landbrug skal have et klimaregnskab, som kan give dem overblik over deres klimabelastning, og hvad de kan gøre for at sænke den.

Det fremgår af en rundspørge udarbejdet af Økologisk Landsforening i forbindelse med valgkampen. Her svarer 9 af 11 partier ja til, at de vil »arbejde for, at samtlige danske landbrug skal lave et klimaregnskab«. Alle de større partier støtter ideen.

Landbruget tegner sig for omkring 22 procent af Danmarks klimabelastning. Det skyldes især udledning af klimagasser fra husdyr og fra jorden, men energiforbruget spiller også ind.

Både Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd (’vismændene’) har igennem flere år argumenteret for, at klimaregnskaber ville være et godt redskab for landbruget. Det var også en af anbefalingerne i den rapport, som den bredt sammensatte Natur- og Landbrugskommission udsendte i april 2013.

Politisk direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck er glad for den politiske opbakning. Foreningen har gennem flere år arbejdet med klimahandlingsplaner for landmænd, for eksempel for alle leverandører til det økologiske Thise Mejeri.

Han peger på, at klimaregnskaber kan give landmændene mulighed for at vælge, hvor de vil sætte ind. Det er efter Økologisk Landsforenings opfattelse at foretrække, frem for at der bliver stillet de samme klimakrav til alle landbrug.

»Det er en måde at gøre landmændene til medspillere i klimaomstillingen. Vi kalder det frihed med klimaansvar. Klimaregnskaber er et redskab for landmanden. Der er mange klimaløsninger i landbruget, og klimaregnskaberne gør det klart for den enkelte landmand, hvor de løsninger er. Det giver en masse motivation«, siger Paul Holmbeck.

Klimaregnskaberne skal omfatte binding af kulstof i jorden. Den kan øges på forskellige måder, og på den måde kan landbruget være med til at afhjælpe klimabelastningen.

Plan uden konkrete krav

Danmark har i EU forpligtet sig til, at klimabelastningen fra landbrug, transport og bygninger i 2030 skal være 39 procent lavere, end den var i 2005. Regeringen fremlagde i efteråret en plan for, hvordan målet skal nås. Den er ikke mindst på landbrugsområdet blevet kritiseret for i høj grad at være en skrivebordsøvelse, og planen rummer ingen konkrete krav til landbruget.

Nogle af partierne i oppositionen har udarbejdet klimaplaner, der omfatter krav om klimaregnskaber i landbruget. Og for få uger siden indgik alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet en aftale om at bruge 7,7 millioner kroner på at udvikle et koncept for klimaregnskaber for det enkelte landbrug samt rådgivning om klimavenlig produktion.

Landbrugets største interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, har for nylig sat sig som mål, at hele landbrugs- og fødevaresektoren skal være klimaneutral i 2050. Organisationen mener, at det vil være nyttigt at få udviklet et klimaregnskab. Men det skal være frivilligt for den enkelte landmand, siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.

»Vi vil meget gerne have, at vi får et redskab, så den enkelte landmand ude på sin bedrift kan se, om de tiltag, han eller hun laver, rent faktisk er til gavn for klimaet. Vores udgangspunkt er, at det skal være frivilligt, men jeg synes slet ikke, at vi skal begynde at diskutere, hvad et regnskab skal bruges til, herunder om det skal være obligatorisk eller frivilligt, før vi har fået udviklet et solidt klimaregnskab«, siger Niels Peter Nørring.

Han peger på, at der findes landbrug i mange forskellige typer og størrelser, og at det er uklart, om man kan udvikle et klimaregnskab, der kan bruges på alle slags landbrug.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Partierne er mere uenige, når det gælder spørgsmålet, hvorvidt der skal fastsættes mål for, hvor meget udledningen af klimagasser fra landbruget skal sænkes. Det går de fleste partier ind for, men både Venstre og Dansk Folkeparti svarer nej til spørgsmålet, selv om de to partier går ind for klimaregnskaber.

Belønning for klimaindsats

Klimabelastningen fra økologisk landbrug er omdiskuteret. Målt per hektar er belastningen ikke så stor som fra konventionelle landbrug. Til gengæld giver økologiske marker et lavere udbytte, og det trækker regnskabet i den modsatte retning. Til det siger Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening:

»Om der er forskel eller ej i dag, er dybest set uinteressant, for der er behov for, at både økologer og konventionelle landmænd sænker klimaaftrykket væsentligt«.

Klimaregnskaber vil kunne danne grundlag for at bruge økonomiske tilskyndelser til at få sænket landbrugets klimabelastning, som både Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådets tidligere formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, har argumenteret for. Det kan for eksempel være gennem afgifter på en del af udslippet og omvendt tilskud, hvis et landbrug binder ekstra meget kulstof i jorden.

Økologisk Landsforening mener, at klimaregnskaber bør kobles med økonomi.

»Udviklingen vil gå meget hurtigere, hvis landmanden belønnes for at gøre en stor indsats i forhold til klimaet«, siger Paul Holmbeck.

Han vurderer, at klimaregnskaber sammen med den nødvendige rådgivning til landmændene kan udvikles i løbet af et års tid. Den politiske aftale om udvikling af et koncept for klimaregnskaber i landbruget rummer ingen tidsplan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

----------------

Rettelse: I en tidligere version var det ved en fejl ikke nævnt, at også Alternativet står uden for den politiske aftale om et koncept for klimaregnskaber og rådgivning om klimavenlig produktion. De to partier står udenfor, fordi initiativet er et led i en tidligere aftale mellem regeringen, S, SF, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden