Ny kæmpelejr for syriske flygtninge ligger »på Månen«

Lejr. Her, i den jordanske ørken, skal omkring 50.000 syriske flygtninge bo. Og lejren kan udvides nærmest i det uendelige, siger Norsk Flygtningehjælp. Billedet er taget få dage før publiceringen af denne artikel - og lejren forventes klar i midten eller slutningen af maj.
Lejr. Her, i den jordanske ørken, skal omkring 50.000 syriske flygtninge bo. Og lejren kan udvides nærmest i det uendelige, siger Norsk Flygtningehjælp. Billedet er taget få dage før publiceringen af denne artikel - og lejren forventes klar i midten eller slutningen af maj.
Lyt til artiklen

Ude i en stenørken under en brændende sol ligger et fremtidigt hjem for den enorme mængde mennesker fra Syrien, som fortsat flygter til Jordan.

Herude, i ørkenen ikke langt fra den syriske grænse, skal opføres en ny, kæmpe lejr ved navn Azraq til de mange børnefamilier og sårede soldater, der hver nat krydser grænsen på flugt fra krigen.

Det fortæller Carsten Hansen, chef for Norsk Flygtningehjælp i Jordan, der er en aktiv partner i arbejdet med den nye lejr. Mens de jordanske myndigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat har det overordnede ansvar, vil Norsk Flygtningehjælp stå for hele infrastrukturen i den nye lejr.

Jordan huser i forvejen den største lejr for syriske flygtninge, Zaatari, hvor der bor over 100.000 mennesker i telte midt i et goldt landskab i det nordlige Jordan.

LÆS REPORTAGE Bag Zaataris pigtråd

En stor, åben ørkenslette
Indtil videre er den nye lejr dog intet andet end et par løst optrukne veje midt i en ørken, fortæller Carsten Hansen over telefon fra Amman.

»Vores team var derude i torsdags, og det er lige nu bare en stor, åben ørkenslette. Ligesom hvis du landede på Månen og kiggede rundt. Der er intet andet end sten og ørken«, siger han.

I halvfemserne blev området brugt som en lejr til flygtninge fra Irak, og derfor kan man stadig se konturerne af en lejr i ørkensandet, inddelt i ti sektioner. Indtil videre arbejdes der på at få tre sektioner færdige, så lejren kan modtage flygtninge fra midten eller slutningen af maj, fortæller Carsten Hansen.

Og lejren vil kunne rumme et svimlende antal mennesker på flugt fra krigen.

»De første tre sektioner er estimeret til at huse 50.000. Der er ti sektioner i alt, hvoraf nogle af dem er væsentlig større - så the sky is the limit, hvis man ikke har en øvre grænser for antallet. Det håber jeg, man har«, siger Carsten Hansen og tilføjer:

»Men den kan nemt gro sig lige så stor som Zaatari«.

Spændt til bristepunktet
Politiken besøgte Zaatari-lejren i januar, hvor lejren ifølge lokale kilder havde over 86.000 indbyggere. Allerede dengang var kapaciteten spændt til bristepunktet. Indbyggerne var vrede over mangelfuld distribuering af nødhjælpen, og en voldsom storm og minusgrader havde kort tid forinden ødelagt telte og gjort børnene syge.

Nu er Zaatari ifølge Norsk Flygtningehjælp endnu større og huser mellem 100.000 og 110.000. Og hver nat ankommer yderligere mellem 1.500 og 2.000 syrere til Jordan.

Syriens fremtid er uvis, så der er ingen grund til at tro, at flygtningestrømmen vil stoppe, og derfor skal den nye lejr tage presset af de andre lejre, herunder Zaatari, siger Carsten Hansen.

Men løsningen med at placere flygtninge i massive flygtningelejre er generelt en dårlig idé, mener han.

»Der er bred enighed i den humanitære verden om, at flygtningelejre ikke er den bedste løsning til at huse flygtninge. Men det er nu engang de jordanske myndigheder, der ønsker at huse flygtninge i lejre, og det er deres ret, så det må vi støtte det så godt, vi kan«.

Forsvar for gigantisk flygtningelejr: Det bliver ikke bedre

»Når det er sagt, så kan man gøre det på forskellige måder. Man kan gøre det rigtigt og forkert. Når man tænker på Zaatari, er der i hvert fald mange ting, der blev gjort forkert. Og de dårlige erfaringer prøver vi at udnytte til at gøre Azraq bedre«.

Det handler blandt andet om, at placeringen af servicefaciliteter skal fordeles bedre. Køkken- og hygiejnefaciliteter skal fremover etableres mere lokalt i små familiesamfund, så flygtningene ikke skal gå en halv kilometer for at lave mad, siger Carsten Hansen.

Ligesom de fremover vil få såkaldte vouchers, en slags madkuponer, i stedet for blot at få udleveret en på forhånd fastlagt ration af madvarer. På den måde får flygtningene en højere grad af medbestemmelse over, hvad de spiser, og hvordan de lever.

»Hvis vi får det på plads, så er vi nået langt«, siger Carsten Hansen.

Den nye lejr ligger midt i en ørken, og sommeren er lige om hjørnet. Kunne man ikke have lagt den lidt bedre?

»Sikkert, men hvor ville det være bedre? Prøv at forestille dig, at statsministeren i Danmark skulle etablere to flygtningelejre i Danmark til 100.000 mennesker - hvor ville du gøre det? Som Niels Hausgaard siger: Det er vældig godt, bare det ikke bliver her. Så der er mange ting, der skal tages hensyn til«, siger han.

»Men du har ret, vi har sommeren foran os. Vi går lige fra vinter til sommer, og det er allerede 25 grader konstant. Til sommer vil det være 40-50 grader derude. Vi er gang i at designe shading, så man laver skyggetelte, som man spænder op over teltene og over containerne, hvor folk bor«, siger han.

Også i Zaatari-lejren vil sommeren blive et problem, ganske som vinteren var det, mener Carsten Hansen.

»Der er kommet rigtig mange containere op, siden I besøgte Zaatari, og det er vældig godt, men vi er bekymrede for, hvordan det bliver at bo i sådan en stålkasse om sommeren, når solen står og brænder. Jeg tror, det bliver forfærdeligt«, siger Carsten Hansen.

Bange familier og sårede oprørssoldater flygter side om side

Vigtigste er åbne grænser
Selv om arbejdet med den nye lejr »ikke bliver nogen dans på roser«, tager flygtningehjælpen problemerne, som de kommer, siger Carsten Hansen.

Det vigtigste er, at Jordan holder grænserne åbne for den stadige strøm af flygtninge. Hvilket ikke er givet på forhånd, understreger han. Jordan er i forvejen et land med sparsomme vandressourcer, så vandforbruget i de enorme lejre påvirker landet internt.

»Hvis nogen vil lave politisk propaganda mod de syriske flygtninge, kan det skabe et pres for at lukke grænsen. Også derfor er vi vældigt bekymrede over, at pengene ikke kommer frem i den mængde, vi havde håbet på«.

Pengekassen er tom

Før weekenden erklærede UNICEF, der står for vand og sanitet i Zaatari, at der kun er ganske kort tid til FN-agenturet løber tør for penge. I slutningen af januar forpligtede deltagerne på en international konference i Kuwait sig til at donere 1,5 milliarder dollar til at håndtere de mange syriske flygtninge - det er 8,6 milliarder danske kroner.

Men i midten af marts var blot 300 millioner dollar (1,7 milliarder kroner) af den lovede pengesum reelt doneret.

Ifølge UNHCR har Jordan indtil videre modtaget omkring 400.000 syriske flygtninge. FN forudser, at antallet af syriske flygtninge i Jordan alene vil stige til 1,2 millioner inden året er omme, skriver al-Jazeera.

Lea Wind-Friis

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her