0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frank Jordans/AP
Foto: Frank Jordans/AP

Midt i en paneldebat, der skulle støtte udvinding af kul og olie, rejste en stor gruppe amerikanske demonstranter fra oprindelige folk og ungdomsgrupper sig op og afbrød mødt. Præsident Trumps klimarådgiver, Wells Griffith, var på podiet synligt irriteret.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Skam dig, skam dig!«: ’Trumps klimafyr’ afbrydes af demonstranter på topmøde

USA er i strid modvind på klimatopmøde. Supermagten taler kul og olie op, men mødes af skarp kritik.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var en af de ting, der bare ikke må ske på et topmøde.

På podiet i en af de store sale stod Wells Griffith, klima- og energirådgiver for USA’s præsident, Donald Trump. I panelet sad viceenergiminister Steve Winberg.

Griffith – som et amerikansk medie har døbt ’Trumps klimafyr’var midt i en tale om, hvordan USA balancerer hensynet til klima og økonomi, og hvordan man vil fortsætte med at satse på kul eller olie, da en gruppe på over 50 demonstranter rejste sig op og begyndte at råbe, at begge dele skal holdes i jorden. Og så begyndte de at messe:

»Shame on you! Shame on you!« (»Skam dig! Skam dig!«).

»Ja, o.k. ...«, prøvede amerikaneren sig, før han opgav og lod smædekoret synge. Først efter et par minutter lykkedes det at få ro på, så hans tale kunne fortsætte.

Episoden udstiller, hvor stort fokus der er på USA på det 24. årlige klimatopmøde, som finder sted i den polske by Katowice. Seancen, der egentlig blot var et sidearrangement, var et tilløbsstykke, og snesevis af interesserede blev afvist ved døren.

Supermagten vakte opsigt lørdag aften, da landet uventet lagde afstand til den seneste store klimarapport fra FN – en rapport, der konkluderede, at klodens CO2-udslip skal reduceres drastisk. Præsident Trump har gjort det klart, at han er uenig i truslen fra den globale opvarmning og vil støtte landets kulindustri.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen i USA er ude af trit med resten af verden, når det gælder klimaet«, siger Elan Strait, klimadirektør for WWF Verdensnaturfonden i USA. »Men det trøster os, at så snart vi kommer et niveau ned, er der bred vilje til at gøre noget for klimaet blandt byer og stater«.

Jeg kan entydigt sige, at Donald Trump ikke taler for hele landet

Bob Wieckowski er enig. Han er demokratisk senator i Californien, en af de delstater, der har dannet en ’klimaalliance’.

»Jeg kan entydigt sige, at Donald Trump ikke taler for hele landet«, siger han. »Vi har en alliance af 17 stater, og snart 19 eller 20, der er fast besluttet på at overholde målene i klimaaftalen i Paris, uanset hvilke tiltag det kræver«.

Ind i den afgørende uge

Klimatopmødet i Polen er netop gået ind i sin anden og afgørende uge. Regeringerne har til på lørdag til at blive enige om, hvordan man udmønter klimaløfterne i Paris-aftalen fra 2015 til konkrete planer. Desuden opfordres de af videnskaben og aktivister til samtidig at øge deres ambitioner kraftigt, fordi der de seneste måneder har været en række alarmerende videnskabelige rapporter om tempoet i den globale opvarmning.

Det var den mest omtalte af disse, en rapport fra FN’s Klimapanel, der blev diskuteret lørdag. De fleste lande, herunder Danmark, ønskede at kvittere for arbejdet ved at »byde rapporten velkommen«. Men den ordlyd ville USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait ikke være med til, og efter flere timers debat blev forsøget opgivet.

Jennifer Tollmann, der er forsker ved den grønne tænketank E3G i Berlin, synes, at lørdagens debat om en så lille detalje var beskæmmende. Men den kan måske blive det punkt, der tvinger en reaktion frem, siger hun.

»Presset på verdens regeringer er steget efter debatten. Nu kommer ministrene, og man må håbe, at de kan se, at der forventes mere af dem, når det, der skulle have været en lille teknisk diskussion, kan skabe så meget ballade«, siger hun.

Problemet er det, man i fagsprog kalder ’ambitionsdelen’ af topmødet. Altså villigheden til at love at skrue op for CO2-reduktionen og den grønne omstilling.

EU er i fuld gang, og store lande som Kina og Indien har indikeret, at de gerne vil øge tempoet. Men USA, verdens næststørste udleder af drivhusgasser efter Kina, har derimod taget et stort skridt baglæns under Trump.

Annonce

Og Wells Griffith understregede, at USA ikke giver sig. Tværtimod: USA stoler fuldt og fast på, at bedre teknologi kan gøre det muligt at fortsætte med at udvinde kul, olie og skifergas.

»USA er velsignet med en stor mængde naturressourcer«, sagde han og tilføjede med adresse til demonstranterne: »Vores politik er ikke at efterlade dem i jorden. Det er at bruge dem effektivt«.

Imens fortsætter arbejdet andetsteds på topmødet. Flere kilder siger til Politiken, at der under forhandlingerne ser ud til at være fremskridt på andre svære områder som økonomisk klimahjælp til ulande. Og der er glæde over, at Trump heller ikke i USA taler for alle.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?