»Gletsjerfloden Muli fejer først alle kirkerne i området bort, så dyrestaldene, derefter bondehusene, den gamle berømte hovedgård Dyreskov bliver revet med af floden under et voldsomt rabalder (...) Straks står der i stedet vældige gennemsigtige bygninger af is, en hel spejlby, som udsender synsbedrag, og naturen er helt fra den«.
Ófeigur Sigurdssons roman er inspireret af den legendariske ’ildpræst’ Jon Steingrimssons selvbiografi, og den morsomme, poetisk beåndede og kloge bogs titel er inspireret af tonen i 1700-tallets ’lærde’ islandske litteratur. Den lyder således i sin fulde længde: ’En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider’.
Løjerne foregår i vinteren 1755-56, og den snarrådige (og forelskede) Jon har med sit følge, der også indbefatter hans bror, søgt tilflugt i en grotte. ’Den forbandede Katla’, vulkanen, soder jorden til og får folk til at hoste blod og aske. Det fortæller Jon sin elskede Thorunn i 28 breve, som han skriver til hende, mens alt udenfor sortner, og ’jøkelflomme’ skyller alt væk, som i citatet ovenfor.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
