En lille stykke snor kan få afgørende betydning for, hvordan vi opfatter vores uddøde slægtninge.

Nyt fund viser, at neandertalerne måske ikke var så dumme, som vi ellers gik og troede

Inden for de seneste år er der ved udgravninger blevet fundet våben, værktøj og smykker, som givetvis er fremstillet af neandertalere. Nu har forskere fundet et kort stykke snor, der måske kan ændre vores opfattelse af vores uddøde forfædre. Til højre ses en rekonstruktion af en neandertalers skelet. Til venstre et menneskeligt skelet. Foto: Frank Franklin Ii/Ritzau Scanpix
Inden for de seneste år er der ved udgravninger blevet fundet våben, værktøj og smykker, som givetvis er fremstillet af neandertalere. Nu har forskere fundet et kort stykke snor, der måske kan ændre vores opfattelse af vores uddøde forfædre. Til højre ses en rekonstruktion af en neandertalers skelet. Til venstre et menneskeligt skelet. Foto: Frank Franklin Ii/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Arten uddøde for godt og vel 40.000 år siden, men det betyder ikke, at neandertalerne ikke stadig kan overraske.

For fortidsmennesketypen Homo neanderthalensis, vores nærmeste slægtning, kunne tilsyneladende finde ud af at flette snore af træfibre. Det viser et studie publiceret 9. april i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, der efterfølgende er blevet citeret i en række medier verden over. For det er rent faktisk lidt af en nyhed.

Forskerne bag studiet argumenterer på baggrund af fundet af de mellem 41.000 til 52.000 år gamle flettede efterladenskaber ved udgravninger i en grotte i Sydfrankrig for, at vi bør ændre vores opfattelse af neandertalernes kognitive evner. De var måske slet ikke så dumme, som vi ellers gik og troede, lyder det.

I et interview med The New York Times fortæller en af den videnskabelige artikels forfattere, palæoantropolog Bruce Hardy, at denne fletteteknik bl.a. danner grobund for vævningen, en »fundamental teknologi for menneskeheden«. Han siger samtidig, at vi teknologisk set »ikke ville være, hvor vi er i dag«, var det ikke for udviklingen af denne metode.

Måske verdens ældste snor

CNN kalder det seks millimeter lange (eller ret beset korte) flettede fragment for »verdens ældste snor«, og beskriver desuden, hvordan neandertalerne skrællede barken af træer for derefter at strimle de inderste træfibre, så de lange tråde kunne flettes sammen til én stykke.

»Det åbner et nyt vindue til forståelsen af neandertalernes kognitive færdigheder og deres evner til at indrette deres liv«, fortæller en anden af artiklens forfattere, Marie-Hélène Moncel fra det franske National Centre for Scientific Research, til mediet. Metoden har neandertalerne nemlig kunnet bruge til at lave alt fra tasker og net til kurve, måtter og stof, forklarer hun.

I studiet fremhæver forskerne, at de hidtil ældste fund af flettede »fiberfragmenter« stammer fra en udgravning i Israel, og at disse var omkring 19.000 år gamle. Dermed var de fremstillet af Homo sapiens, ikke Homo neanderthalensis. Med det nye fund i Frankrig mener forskerne altså at kunne konkludere, at denne teknologi er langt ældre end først antaget.

»Disse fund antyder, at de ikke var voldsomt anderledes fra os mennesker«, siger Bruce Hardy om neandertalerne. Dette underbygger han med en række andre nylige fund af bl.a. værktøj, våben og smykker, som angiveligt skulle være fremstillet af neandertalere.

Men »jeg siger ikke, at de var genier«, lyder palæoantropologens afsluttende kommentar til The New York Times.

»Jeg siger bare, at de ikke var komplette idioter«.

David Dyrholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her