Det er uetisk, når vores børn og unge møder opslag på sociale medier med misogyne holdninger og ekstreme fitnessregimer. Men vi kan ikke forbyde den slags. Løsningen er en helt anden, skriver Stine Liv Johansen i denne mediekommentar.

Har du talt med din dreng i dag?

Den debat, der er kommet i kølvandet på Netflix-serien 'Adolescence', risikerer at blive en mediepanik, der kun forstærker kløften mellem børn og voksne. Foto: Netflix
Den debat, der er kommet i kølvandet på Netflix-serien 'Adolescence', risikerer at blive en mediepanik, der kun forstærker kløften mellem børn og voksne. Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Netflix-serien ’Adolescence’ har sparket gang i debatten om, hvordan drenge og unge mænd egentlig går og har det, hvilket indhold de møder på nettet, og hvordan det påvirker deres selvforståelse og opfattelser af manderoller i vores samtid.

Debatten har svinget frem og tilbage – også i denne avis. Den fiktive dreng ’Mikkel’ på 16 år mødte i et forsøg lynhurtigt indhold på TikTok, som kan karakteriseres som havende tråde til ’manosfæren’. Kønsforsker Christian Groes manede til besindighed og advarer mod moralsk panik. Og senest har museumsinspektør på Arbejdermuseet Amalie Stærke i en Kronik på forbilledlig vis udfoldet problematikken på baggrund af hendes erfaringer med unge besøgende på udstillingen ’Kvindeliv’. Hun peger bl.a. på, at hun oplever store drenge og unge mænd, som har svært ved at finde deres ben i en gylden middelvej i sunde maskulinitetsforståelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her