Chefen. Reed Hastings, 52 år, stifter af og direktør for Netflix. Hastings har studeret matematik og computervidenskab og arbejdet som matematiklærer i Swaziland i det sydlige Afrika, inden han i 1990 gik ind i softwarebranchen. Han sidder i bestyrelsen for Facebook og har tidligere siddet i Microsofts bestyrelse. Tegning: Mette Dreyer

Chefen. Reed Hastings, 52 år, stifter af og direktør for Netflix. Hastings har studeret matematik og computervidenskab og arbejdet som matematiklærer i Swaziland i det sydlige Afrika, inden han i 1990 gik ind i softwarebranchen. Han sidder i bestyrelsen for Facebook og har tidligere siddet i Microsofts bestyrelse. Tegning: Mette Dreyer

Medier

»Vi gør det for at hjælpe al internet-tv på vej«

På under et år har Netflix skaffet sig 400.000 abonnenter i Danmark.

Medier

I 1996 lejede Reed Hastings filmen ’Apollo 13’ i en videobutik. Og fik forlagt filmen om den mislykkede mission til månen så grundigt, at der gik seks uger, før han fandt den igen og måtte betale en bøde på 40 dollar til videobutikken.

Året efter solgte den tidligere matematiklærer sin softwarevirksomhed og gik og tænkte over, hvad han nu skulle kaste sig over. Og kom i tanke om frustrationen over de 40 spildte dollar.

Den er en del af forklaringen på, hvorfor han i 1997 etablerede Netflix, der begyndte at leje film ud til amerikanerne for et fast månedligt beløb. Filmene kom med posten, og man bestemte selv, hvor mange og hvornår de skulle afleveres.

Verdensomspændende ambitioner
Netflix har stadig syv millioner kunder, der bestiller deres dvd’er per post. Blandt andet fordi, internettet i dele af USA er ret dårligt. Men omkring en tredjedel af alle amerikanske husstande – det vil sige 30 millioner –abonnerer i dag på Netflix’ streamingtjeneste.

Og 11 måneder efter lanceringen i Danmark har omkring 400.000 danskere et abonnement på Netflix, hvor man kan se alle de film og tv-serier, man orker, for 79 kroner om måneden.

»Det her kan ikke være det vildeste sted i byen«, mumler Reed Hastings, da vi tager plads i restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre, hvor han fredag formiddag har givet interview til dansk presse om fremtidens tv. Til gengæld er det praktisk.

For lidt henne ad gangen er et norsk tv-hold i gang med at stille udstyr op til et tv-interview med Hastings, der har været med til at ændre tv-vanerne i både USA og Norden. Når han i fredags aflagde besøg i Danmark, var det fordi, han alligevel var lige om hjørnet – i Holland – hvor Netflix havde premiere i onsdags.

Godt for forbrugerne, godt for Netflix
Der er heller ikke nogen spildtid med at granske menukortet, for pighvarren og den grønne salat er bestilt på forhånd af Netflix’ danske pr-bureau. Verden er stor, tiden er knap, og Reed Hastings bruger en hel del af sin tid på at rejse rundt og fortælle om den succes, Netflix har med at stille et kolossalt bibliotek af tv-serier og film til rådighed. En succes, han satser på at gøre verdensomspændende i løbet af nogle år.

»Netflix er ude i 41 lande nu. Så vi mangler stadig 160. Kina er en mulighed, selv om det er ambitiøst. Men lige nu fokuserer vi på at komme ud i hele Europa«, siger Reed Hastings, der har læst matematik og computervidenskab og tidligere har undervist highschoolelever i matematik i Swaziland.

Brugervenligheden, den høje streamingkvalitet og tilgængeligheden på f.eks. PlayStation og Apple Tv har sikret Netflix et stort forspring, mens HBO, Viaplay og YouBio foreløbig må nøjes med et langt mindre antal danske kunder. Men ikke nødvendigvis særlig længe. For nu har Netflix offentliggjort, hvordan de konstruerer deres streamingservere, for at gøre det lettere for konkurrenterne at følge trop. Det lyder umiddelbart ikke som nogen oplagt forretningsmodel, men:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi gør det for at hjælpe al internet-tv på vej. For hvis vi får alle tv-seerne over på internettet, er det kun godt for os«.

Seerne bestemmer selv
Efter knap 90 år med lineært tv, hvor programmerne bliver sendt på bestemte tidspunkter, vil vi ifølge Hastings om 20 år alle sammen se tv på internettet, hvor man selv bestemmer hvad, hvor og hvornår.

Hen ad vejen vil tv-stationerne også flytte med over på nettet, ligesom radiokanalerne i sin tid sadlede om og blev til til tv-stationer.

»BBC’s iPlayer er en internet version af BBC, hvor folk selv bestemmer, hvornår de vil se tv, og den er utrolig populær i Storbritannien. Fremtidens tv vil komme til at ligne en iPad med apps, hvor man kan se sport, børnetv og nyheder. Og med tiden vil lineært tv få samme status, som fastnettelefoner har i dag«.

Generelt er vi i stand til at få de serier, vi gerne vil have. Bort set fra HBO’s fantastiske serier. Men det frustrerer mig egentlig ikke. Jeg ser dem bare på HBO



I USA står Netflix fredag aften for en tredjedel af al trafik på internettet. Hvilket ifølge Reed Hastings får folk der sælger bredbånd til at »elske« dem.

»For på grund af os køber folk større bredbåndspakker – du behøver jo ikke højhastighedsinternet for at sende en email«.

Rettighedsblokering
I Danmark er en del af Netflix’ kunder skuffede over tjenestens noget bedagede indhold, der byder på flere gensyn end nyheder. Mange tv-entusiaster abonnerer i stedet på den amerikanske version af Netflix, hvor der er mere og nyere indhold. Men det kommer også til Norden, når der kommer flere abonnenter og flere penge at købe indhold for, lover direktøren.

»Vi er også selv frustrerede over forsinkelsen og systemet med rettigheder i forskellige territorier. Og når andre streamingtjenester køber indhold, blokerer de for os, fordi de vil have det eksklusivt«.

Netflix kan også vise indhold i Danmark, som de ikke kan vise i USA. Eksempelvis kan vi se ’Godfather’, det kan de ikke i USA, for der vandt HBO budrunden.

LÆS OGSÅ

For et par år siden indså Netflix, at den bedste måde at få nyt indhold på, var selv at producere det. Så de har eksempelvis hældt 100 millioner dollar i serien ’House of Cards’ og havde i sommer premiere på serien ’Orange Is the New Black’.

»De serier kan vi lægge ud samtidig over hele verden, og vi kan lægge alle afsnit ud på én gang. For når vi selv laver serierne, laver vi også selv reglerne. Vi vil også stadig købe serier som ’Glee’ og ’Lost’ men det vil næsten altid være tidligere sæsoner«. Bidrager til filmøkonomien

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Danmark skaber det bekymring i filmbranchen, at man har mistet en stor del af indtægterne fra dvd-salget. For streamingtjenesterne betaler et langt mindre beløb for at have en titel liggende. Men Netflix bidrager til filmøkonomien på andre måder, mener Reed Hastings.

Den norsk-amerikanske ’Lilyhammer’ var den første tv-serie, Netflix selv producerede sammen med NRK. Den havde premiere i Norge i januar 2012 og 14 dage senere lå hele første sæson på Netflix.

»Fordi vi investerede i ’Lilyhammer’, blev NRK i stand til at lave sæson to. Og via Netflix bliver den set over hele verden. Vi vil gerne coproducere flere serier med skandinaviske filmfolk. Og i andre tilfælde vil vi gøre som med den danske tv-serie ’Rita’, som vi har betalt for at kunne vise og skaffet et publikum i USA. Vi er BBC’s største oversøiske indtægtskilde og viser deres indhold til resten af verden. Og det gør dem i stand til at lave flere serier som ’Sherlock’ og ’Luther’. På den måde kommer der flere penge i hele systemet«. LÆS OGSÅ



Amerikanske abonnenter kan i dag se danske film som ’En kongelig affære’ og ’Klovn’ og dermed har Netflix ifølge direktøren også skabt et marked for produktioner med et mindre publikum.

»Vi kan også vise nogle af DR’s serier i USA. Men uanset hvad vi betaler, kan vi ikke få lov at vise ’Forbrydelsen’ på dansk Netflix. Men jeg håber, at vi med tiden kan få en aftale med DR her også«.

Hvad ser du selv?

»Jeg har lige set ’Orange is the new black’. Og så vil jeg også se vores nye komedieserie ’Derek’, for jeg synes Ricky Gervais var fremragende i den britiske ’The Office’«.

Hvilken serie er du mest irriteret over, at I ikke har på Netflix?

»Generelt er vi i stand til at få de serier, vi gerne vil have. Bort set fra HBO’s fantastiske serier. Men det frustrerer mig egentlig ikke. Jeg ser dem bare på HBO«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden