0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Lone Nørgaard optager små tv-indslag i NewSpeeks studie, som medstifteren Peter Jørgensen driver. For tiden handler videoerne især om problemerne ved EU. Hun har modtaget personlige donationer via hjemmesiden uden tilladelse.

Junkmedier samler penge ind ulovligt

24Nyt, NewSpeek og Den Korte Avis har i årevis indsamlet penge. Det er ulovligt uden tilladelse, siger Indsamlingsnævnets formand. Advokat advarer mod skattesnyd.

Medier

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De kontroversielle netmedier 24Nyt, NewSpeek og Den Korte Avis, som et ekspertpanel i Politiken har stemplet som ’junkmedier’, har i årevis indsamlet penge uden tilladelse. Det er i strid med indsamlingsloven, som skal sikre gennemsigtighed, og at pengene bruges på det, de er indsamlet til.

Det siger Indsamlingsnævnets formand, retspræsident Christian Lundblad ved Retten på Frederiksberg. Politiken har fremsendt eksempler på netmediernes indsamlinger, som Christian Lundblad har gennemgået.

»Eksemplerne viser, at der foretages indsamlinger – både til selve medierne, men også målrettet nogle af de forfattere, der skriver artiklerne. Min umiddelbare vurdering er, at det er indsamlinger, da der ikke er noget abonnement eller anden ydelse, man køber. Derfor kræver det tilladelse. Den har de ikke fået, og så er indsamlingerne ulovlige«, siger han.

De tre medier bruger ifølge dem selv pengene til at finansiere deres nyhedsproduktion. Under de igangværende valgkampe har 24Nyt fokuseret på at beskrive Stram Kurs’ politik og på lederplads fremlagt en idé om at deportere 500.000 indvandrere og efterkommere til Grønland. Den Korte Avis har blandt andet advaret mod »dramatiske ændringer« i den danske befolkning på grund af muslimske indvandrere, mens NewSpeek har fokuseret på EU-valget med artikler såsom ’Hurra for Brexit’ og ’EU er det modsatte af fredens projekt’.

De tre netmedier indsamler penge via forskellige kanaler, såsom bankoverførsler, betalingsservicen Paypal, kryptovalutaen BitCoin og MobilePay. Men medierne har ikke søgt tilladelse og fremgår derfor ikke af Indsamlingsnævnets offentlige liste over godkendte indsamlere.

Ifølge Christian Lundblad gør det ingen forskel, at for eksempel Den Korte Avis omtaler en af deres indsamlinger som et ’støtteabonnement’, hvis ikke der er nogen modydelse. Indsamlingsnævnet har nu taget kontakt til de tre medier og bedt dem ansøge om tilladelse til indsamlingerne.

»Tvivlen skal komme dem til gode, så de får en frist til at søge om tilladelse. Gør de ikke det og fortsætter indsamlingerne, må vi gøre det til et politispørgsmål«, siger Christian Lundblad og fortsætter:

»Samtidig skal de aflægge regnskab for alle de penge, de har fået ind. Vi er meget optaget af, at pengene går til det formål, man har samlet ind til, og der ikke er lagt andre udgifter indover. Hvis vi ikke er overbeviste af de regnskaber, vi modtager, kan det også føre til en politianmeldelse. Vi tager os ikke af skattemæssige spørgsmål, men det er klart, at man kan unddrage sig skat ved at lave indsamlinger, og det er jo ikke meningen«.

Regnskabsaflæggelsen kan blive kompliceret for især Den Korte Avis. Ældre versioner af hjemmesiden viser, at Den Korte Avis har indsamlet penge i hvert fald siden 10. maj 2012. 24Nyt har som minimum indsamlet penge siden 23. marts 2017, mens NewSpeek har samlet penge ind i hvert fald siden 2. december 2016.

Ifølge advokat Sys Rovsing kan indsamlinger uden tilladelse misbruges til skattesnyd. Hun er tidligere formand for udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger, hvis arbejde er grundlaget for indsamlingsloven:

»Det bliver en sort økonomi. Pengene kan havne alle mulige steder, som ikke bliver kontrolleret. Hvis medierne ikke er tilmeldt Indsamlingsnævnet, så er der ingen sikkerhed for, hvad pengene bliver brugt til, og at bidragyderen ikke bliver snydt«, siger Sys Rovsing.

Jeppe Juhl: Hvad med jer selv?

Politiken har siden 7. maj forsøgt at få svar fra medierne om, hvorfor de indsamler penge uden tilladelse. Politiken ville også gerne spørge, hvor mange penge der er indsamlet, og om de er brugt i overensstemmelse med de oplistede formål.

Hverken Den Korte Avis, 24Nyt eller NewSpeek har dog ønsket at svare på Politikens henvendelser. Til gengæld har NewSpeek fjernet undersiden, hvor mediet har bedt om donationer fra læserne.

Flere af NewSpeeks skribenter har også bedt om direkte donationer via MobilePay under artiklerne. Det gælder blandt andet skribenten Lone Nørgaard, der også sidder i Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, samt børnepsykologen Nicolai Sennels, som er tidligere talsmand for den islamkritiske bevægelse Pegida.

Ingen af dem har ønsket at udtale sig til denne artikel.

En, der til gengæld gerne vil snakke, er Jeppe Juhl, spidskandidat for Nye Borgerlige i København. Han var med til at stifte både NewSpeek og 24Nyt, men forlod sidstnævnte i marts efter kritiske historier i Berlingske.

Jeppe Juhl forklarer, at NewSpeek modtog donationer, da han var der, men at han intet kendskab har til donationer til 24Nyt.

»Jeg kendte ikke til Indsamlingsnævnet. Hvis, såfremt og i fald det er ulovligt – hvilket jeg ikke tror, det er – må det blive afgjort ved en retssag. Jeg kender ikke beløbene, da det ikke er mig, der stod for donationerne, men der er tale om småbeløb«, siger Jeppe Juhl og fortsætter:

»Og så synes jeg, det er mærkeligt at gå efter små alternative medier, som ikke får mediestøtte. De søger penge, fordi de intet tjener. De får ingen mediestøtte, mens dit bladhus fik omkring 51 millioner kroner i mediestøtte sidste år, selv om fonden bag JP/Politiken har en egenkapital på snart to milliarder kroner«.

Så fordi vi får mange penge lovligt, må vi ikke fokusere på, at I får penge ulovligt?

»Jo, selvfølgelig må I det. Men jeg synes bare, det er bemærkelsesværdigt. Det er en mediestøttekritik. Jeg mener simpelthen, at mediestøtte er en opfindelse fra helvedet i et liberalt demokrati. Lige nu taler jeg med en de facto statsansat journalist«.

Det er jo en politisk holdning. Det, vi skriver om, er ulovligheder. Det har ikke en politisk agenda.

»Jeg kender ikke din agenda, og jeg anfægter, det skulle være ulovligt. Men uvidenhed om loven er ingen undskyldning, det er jeg med på«, siger Jeppe Juhl.

Annonce

Ingen kontrol

I påsken gennemgik et ekspertpanel knap 250 artikler fra en række netmedier og konkluderede på den baggrund, at ni medier leverede journalistik af så ringe kvalitet, at de bør stemples ’junkmedier’. 24Nyt, Den Korte Avis og NewSpeek var blandt de ni medier.

Efterfølgende kunne Politiken afdække, hvordan fejlagtige oplysninger fra junkmedierne blev brugt af politikere i Folketinget og sendte ministeriernes embedsmænd på arbejde, når de skulle tilbagevise de misvisende påstande.

I månederne op til EU- og folketingsvalgene har junkmedierne også haft godt tag i befolkningen. På de sociale medier Facebook og Twitter havde de ni junkmedier tilsammen en udbredelse, der svarede til dagbladet Jyllands-Postens udbredelse, viste en opgørelse i Politiken.

Med i Politikens ekspertpanel sad blandt andet Peter Bro, som er centerleder for journalistik på Syddansk Universitet. Han ser de ulovlige indsamlinger som et eksempel på, hvordan junkmedierne opbygger et »paralleljournalistisk univers« med »en form for paralleløkonomi«.

»For mig understreger det behovet for, at vi bliver bevidste om at adskille de traditionelle medier fra andre medieformer, herunder junkmedier. Forbrugerne skal vide, hvad de bruger tid og penge på«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?