Lyt til artiklen
Der var dug på bordet, dæmpet musik og en betjening så høflig, at jeg automatisk svarede »Ja tak«, når vi blev spurgt, om vi ville have mere brød. Det glemmer jeg ellers ofte, altså at sige ja tak.
I sidste uge havde jeg booket bord på en restaurant, der ser ud til at have stået stille siden 1995, da den åbnede. Hvor ingen trends eller fornyelser har fundet vej og har udfordret det ærkefranske køkken, der er omdrejningspunktet på restauranten. Indretningen med skriggule vægge, tunge stole og tilfældig kunst var heller ikke videre appellerende. Maden var brun og tung og ikke værdig at lægge på Instagram.
